Brugerbetalingen øges på efterskoler

ØKONOMI: Egenbetalingen på efterskolerne stiger med regeringens finanslovsforslag, og det vil få flere til at vælge efterskolen fra, mener Efterskoleforeningens formand.

"Det betyder, at en række familier, som har valgt eller vil vælge efterskolerne, skal betale mellem 15 og 25 procent mere for at få et barn på efterskole. Hvis man tager den helt dystre mine på, vil det betyde, at færre vil have mulighed for at sende deres barn på efterskole, og at færre unge dermed vil få et særdeles godt afsæt for deres videre udvikling," siger han.

Fra efterskolernes side mener man, at det kun er de absolut lavestlønnede familier, som slipper for at skulle betale mere for opholdet. Man er bekymrede over, at helt normale familier med en gennemsnitlig indtægt fremover skal betale en højere pris, hvis de vil sende deres barn på efterskoleophold.

"Den yderste konsekvens kan blive, at den gruppe unge, som ville have rigtig stor gavn af et efterskoleophold, bliver frataget muligheden for det, fordi pengene ikke er til det," siger Troels Borring.

Login