Brostrøm kalder det ”drastisk”, men nødvendigt at sende elever hjem
CORONA: Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, kalder det ”et drastisk tiltag” at sende elever hjem i 38 kommuner. Han mener dog, at situationen er så alvorlig, at der ikke er nogen vej udenom.
Hvorfor skal elever i 5. klasse og opefter nu sendes hjem i 38 kommuner?
Det korte og præcise spørgsmål havde Børneavisens udsendte reporter taget med til mandagens pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S).
Statsministeren sendte spørgsmålet videre til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, som i forbindelse med forårets store nedlukning frarådede nedlukning af skoler.