Bred støtte til Bondo trods arbejdstids-nederlag

LÆRERNE: Danmarks Lærerforening er fortsat populær blandt lærerstuderende, selvom foreningen tabte kampen om arbejdstiden. Paradoksalt, mener ekspert, eftersom foreningen har mistet meget magt under konflikten. Vi kæmpede for vores sag, og det var vigtigst, mener DLF-formand Anders Bondo Christensen.

Det er ikke mere end tre uger siden, at Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, kunne følge med i, hvordan et flertal på Christiansborg stemte ja til at sløjfe lærernes nuværende arbejdstidsaftale og deres overenskomstbestemte forberedelsestid.

Hvor fagforeningen før kunne forhandle lærernes arbejdstid på plads centralt, bliver det fremover op til skolelederne at lede og fordele arbejdstiden. Og selvom der fortsat er mulighed for at lave lokale arbejdstidsaftaler rundtom i kommunerne, har lærerforeningen lidt et stort nederlag.

Trods det har Danmarks Lærerforening fortsat stor opbakning blandt landets kommende lærere.

Login