Arbejdsmarkedets parter går til kamp mod kønsopdelte uddannelsesvalg: "Det er et langt sejt træk"

Arbejdsmarkedets parter er gået sammen i et partnerskab, der tirsdag præsenterede en række anbefalinger til, hvordan uddannelserne kan blive mindre kønsopdelte. Kulturforandringer fra børnelivet til arbejdspladsen skal til, mener parterne.

Der er stor skævhed i kønsfordelingen på mange uddannelser, og det skal løses gennem kulturforandringer, mener arbejdsmarkedets parter.

Fokus på mangfoldighed hele børnelivet, uddannelsesinstitutioner for alle samt åbne og inkluderende arbejdspladser er overskrifterne på de ti anbefalinger, som parterne tirsdag formiddag præsenterede for minister for ligestilling, Marie Bjerre (V).

”Det kønsopdelte uddannelsesvalg skaber et kønsopdelt arbejdsmarked, som hverken er godt for den enkelte, for arbejdsgiverne, væksten eller samfundet,” siger Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i DA og repræsentant for partnerskabet, i en skriftlig udtalelse.

Login