Antorini: Vi kommer i mål efter valget

SAMMENBRUD: Trods ærgrelse over et forventet sammenbrud i gymnasieforhandlingerne er undervisningsminister Christine Antorini ”stensikker” på, at parterne når en aftale med samme indhold efter valget.

Få minutter efter at parterne havde sat sig rundt om forhandlingsbordet i Undervisningsministeriet, skramlede stolene igen. Mødet var slut, nærmest før det begyndte.

At det ikke kom helt bag på Undervisningsministeriet, fremgik få minutter senere. Næppe var mødet afbrudt, før ministeriet stod bag udsendelsen af en velforberedt pressemeddelelse, der konkluderede, at gymnasieforhandlingerne var brudt sammen.

Det kom med andre ord ikke bag på mange, da undervisningsministeren og Folketingets øvrige partier efter i alt otte møder sent onsdag eftermiddag definitivt måtte opgive at nå i mål med en bred aftale om et fagligt løft af landets gymnasier.

Login