Antorini efterlyser mere skole-samarbejde i Norden

INTERVIEW: Skolerne i Danmark, Norge, Sverige og de andre nordiske lande er for dårlige til at dele erfaringer og gode ideer med hinanden. Det mener undervisningsminister Christine Antorini (S), som efterlyser et større nordisk samarbejde på tværs af grænserne.

De nordiske skoler, daginstitutioner, gymnasier og erhvervsskoler er ikke gode nok til at dele ideer og udveksle erfaringer med hinanden.

Det mener undervisningsminister Christine Antorini (S), som efterlyser et bedre samarbejde mellem lærerne, skolelederne og resten af uddannelsesaktørerne i Danmark, Norge, Sverige og de andre nordiske lande.

“Vi har en række fælles uddannelsestraditioner i Norden, og derfor kan man spørge sig selv, hvorfor vi ikke er bedre til at bruge hinanden på tværs af landene. Her i Danmark ser vi jo gang på gang, at finnerne klarer sig bedre end os. Men hvad er det så, deres skolesystem kan, som vi ikke kan i Danmark? Vi skal både se på vores styrkepositioner og de ting, vi kan gøre bedre,” siger Christine Antorini.

Vigtigt med evaluering og forskning
Meldingen kommer i forbindelse med Nordisk Ministerråds uddannelseskonference, “Norden viser vej - udfordringer og styrker i de nordiske uddannelser”, som i disse dage finder sted i Bella Center på Amager.

Login