Årelang forvirring skyld i kvotientkaos
KLASSELOFT: Siden gymnasiereformen er UNI-C's beregninger af klassekvotienten i gymnasierne blevet stadigt mere upræcise. Det kan skyldes manglende instrukser fra UNI-C selv, erkender styrelsen i et notat. Gymnasierektorerne fralægger sig ansvar.
Det er ikke noget nyt, at UNI-C har problemer med at udregne den gennemsnitlige klassekvotient i gymnasierne. Det viser et notat fra UNI-C, som Altinget | Uddannelse har fået indsigt i.
Siden regeringen og Enhedslisten i finansloven aftalte at indføre et fleksibelt loft i gymnasiet på 28 elever, har flere fagfolk kritiseret UNI-C's måde at opgøre klassekvotienten på. Ifølge UNI-C var den gennemsnitlige klassekvotient på 27,1 i 2010, og det er den, der har dannet grundlag for de 121 millioner kroner, der er blevet afsat på finansloven til ordningen. Gymnasieskolernes Rektorforeningen har flere gange beskyldt styrelsen under Ministeriet for Børn og Undervisning for at sætte kvotienten for lavt, og noget tyder nu på, at foreningen har ret i sin kritik.
Notatet fra UNI-C viser nemlig, at styrelsen i flere år har haft problemer med at indsamle korrekt data til at udregne klassekvotienten på landsbasis. Problemet er gradvist blevet større, siden gymnasiereformen trådte i kraft i skoleåret 2005/2006, og ifølge notatet er et af hovedproblemerne, at gymnasiereformen har skabt usikkerhed omkring, hvilke hold eller klasser eleverne går på.