Skoler har ventet på vejledning i snart tre år

ORDBLINDE: I to et halvt år har landets ungdomsuddannelser ventet på en vejledning i, hvornår og hvordan de skal søge om it-rygsække til studerende med behov for særlige hjælpemidler. Et forslag til vejledning har ligget i Undervisningsministeriet i snart tre år, men institutionerne har ikke set noget til det endnu.

"Det ville være rart med nogle klare retningslinjer og en vejledning, som tydeligt siger, hvad man skal gøre," siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.

Allerede i sommeren 2008 lå et udkast til vejledningerne færdigt, men i Undervisningsministeriet mente man, at der skulle laves nogle ændringer, før vejledningerne blev sendt ud til uddannelsesinstitutionerne. Siden da er processen tilsyneladende gået i stå. Vejledningerne er i hvert fald ikke kommet ud til uddannelsesstederne, fremgår det af et brev, som Danske Handicaporganisationer har sendt til Folketingets Uddannelsessudvalg.

Nedergaard: Skolerne er skyld i lang ventetid
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) sagde, som Altinget.dk tidligere har skrevet, i et samråd i Undervisningsudvalget tirsdag 1. februar, at ansvaret for de lange ventetider på it-rygsække ligger hos kommunerne og uddannelsesinstitutionerne, fordi de er for langsomme om at sende ansøgninger om it-rygsække til SU-styrelsen.

Login