Løkkes partnerskab bliver uden lærere

MARIENBORG: Statsministeren aflyser nu endeligt partnerskabet om folkeskolen. Han skyder ligesom undervisningsministeren skylden for sammenbruddet på lærerne.

Det står nu klart, at statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) planlagte partnerskab om folkeskolen ikke bliver til noget. På et Marienborg-møde med alle aktører bakkede statsministeren op om undervisningsminister Tina Nedergaards (V) udmelding mandag eftermiddag om, at forhandlingerne med Danmarks Lærerforening er brudt sammen.

"Jeg må desværre konstatere, at vi ikke kan få lærernes fagforening til at dele vores mål om den danske folkeskole. Vi har det mål, at den danske folkeskole skal være i top fem om ti år, vi har det mål, at danske elever om ti år skal kunne det i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Det er det vigtige, hvis vi skal have en skole i verdensklasse," sagde han til TV2 News.

Tonen til mødet var sober, forklarer Lars Løkke Rasmussen, og ifølge ham havde der været mange pæne ord om regeringens syv målsætninger.

Folkeskoleudspil i november
Regeringen arbejder nu videre efter formuleringerne i "syv ambitiøse mål for en ny og bedre folkeskole", som var hovedårsagen til, at først KL og Skolelederforeningen og siden Danmarks Lærerforening sagde nej til partnerskabet.

"Vi ønsker at forvandle en af verdens dyreste folkeskoler til en af verdens bedste, og derfor fremlægger vi i november et samlet skoleudspil, som kan forhandles på Christiansborg. Dele af det udspil vil naturligvis også kalde på et konkret fagligt samarbejde med både lærere, ledere og kommuner," siger han.

Login