Nedergaard: Erhvervsakademier skal fusionere

INTERVIEW: For undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er målet for erhvervsakademierne klart: De skal fusionere og samarbejde med professionshøjskolerne og danne store og stærke miljøer for de korte og mellemlange videregående uddannelser.

"Man skal ikke tro, at når et så bredt flertal i Folketinget har talt, at vi så synes, det er morsomt og vil lave det om efter behov. I forligskredsen vil vi have et stærkere miljø om vores videregående uddannelser i fremtiden, og jeg har været været meget klar i mælet om, at erhvervsakademierne ikke med fordel kan fortsætte, som nogen gør nu, hvor de er er tømt for kompetencer og ikke har medarbejdere selv. Hvis erhvervsakademierne skal styrkes, så er det vigtigt, at de udvikler sig og ikke er filialer af erhvervsskolerne. Det er jeg nødt til at sige helt klart."

Erhvervsakademierne har i dag ikke deres egen bestyrelse, vil du ændre på den sammensætning, hvis erhvervsakademierne ikke skal være et appendiks til erhvervsskolerne?

"Jeg tror, det er vigtigt med klare politiske meldinger om, at man ikke kan have erhvervsakademier frit svævende, og som ikke har en forankring i sig selv. Men jeg afventer den evaluering, som skal komme og vil se på de anbefalinger, som kan udledes af den. Men hvis man i miljøerne eller i de politiske partier går og forestiller sig, at jeg ikke forvalter efter loven, så vil jeg oplyse, at det er stik modsat. Der har været almindelig angst for at gå ind i diskussionen fra politisk hold, og det gælder i høj grad også partierne. Det er en kompliceret diskussion, men vi var enige om, at vi ville styrke de videregående uddannelser inden for Undervisningsministeriets område, og det forudsætter større og stærkere institutioner. Og det står helt klart - også i lovgivningen, at det er målsætningen."

Login