Regioner vil have fingre i fordelingsnøglen
GYMNASIER: Nye regionale udvalg skal styre kapacitets- og elevfordeling til gymnasierne, hvis det står til Danske Regioner. Rektorerne er lunkne, mens bestyrelserne ikke mener, at regioner skal have for stor indflydelse.
Danske Regioner skal have en mere central rolle i elev- og kapacitetsfordelingen på gymnasierne. Det kan læses ud af deres forslag til fremtidens strukturering af elev- og kapacitetsfordelingen til landets ungdomsuddannelser.
Danske Regioner forslår blandt andet, at der skal oprettes regionale kapacitets- og fordelingsudvalg. Det gør de, fordi regionerne vil have et bedre overblik end de nuværende mere lokale udvalg, fortæller Birgitte Josefsen (V), formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling.
"På den måde får vi en samlende instans, som kigger på alle ungdomsuddannelsestilbud. Der er brug for at få koordineret på alle ungdomsuddannelser, så man kigger på de samarbejdsinteresser, der er mellem uddannelsesinstitutionerne," siger Birgitte Josefsen.
Hun peger blandt andet på en analyse fra Region Midtjylland, som viser, at 80 procent af eleverne på gymnasierne kommer fra nærområderne. 20 procent kommer fra de bredere rekrutteringsområder.
"Hvis de 20 procent rykker ind i mod de store gymnasier, så mister du grundlaget for at opretholde en decentral struktur," siger Birgitte Josefsen.
Udvalgene skal have repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne og de enkelte regionsråd. Forslaget er et blandt fem delforslag, som Danske Regioner netop har indsendt til Folketingets Uddannelsesudvalg som et led i efterårets forhandlinger. Derudover vil regionerne også gerne spille en rolle i forhold til elevfordelingen. Den skal dermed primært være it-baseret og dermed automatisk, hvorfra det regionale sekretariat fremadrettet udarbejder forslag til fordelingen.
Rektorer tier om ansvar
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, er grundlæggende enig i Danske Regioners forslag. Opbakningen er dog begrænset, idet han ikke vil pege på, hvem der skal have ansvaret for kapacitetsstyringen.
"Det er udmærket, hvis der er en gennemskuelig fremtidssikret regional kapacitetsplan. Det er gymnasierne selv, der afgør deres kapacitet. Derfor er det fint at få koordineret sikringen af kapaciteten, så det ikke fuldstændig er op til det enkelte gymnasium. Men om det er regionerne eller Undervisningsministeriet, der skal gøre det, vil vi ikke tage stilling til," siger Jens Boe Nielsen og fortsætter:
"Det er vigtigt for os, at der er en styring. Det skal ikke være det frie marked, for så bliver det meget forskelligt, hvordan elevudviklingen vil være på de enkelte skoler. Der er altid nogle gymnasier, som er mere populære end andre," siger Jens Boe Nielsen.
Bestyrelser: Det vil ødelægge det hele
Hos Gymnasieskolernes Bestyrelsesforening bider man ikke på de mere tunge elementer i Danske Regioners forslag. Formand Benny Dylander påpeger, at der er en fin samarbejdskultur gymnasierne imellem. Et samarbejde, som ifølge formanden eksisterer fra tiden før selveje. Derfor skal regionerne holde fingrene for sig selv.
"Det vil ødelægge det hele, hvis regionerne blev ophøjet til at få ansvaret med kapacitetsstyringen. Det skal fortsat ligge i ministeriet," siger Benny Dylander.
Derfor er et regionalt kapacitets- og fordelingsudvalg er dårlig idé, mener formand Benny Dylander.
"Der er i forvejen kapacitets- og fordelingsudvalg, som er sammensat mere lokalt. Der kan nemlig godt være mange fordelingsudvalg i en region. Det betyder, at man lokalt kan samarbejde med udgangspunkt i de forpligtende samarbejder og med sekretariatsbistand fra regionen. Her er jeg tryg ved, at rektorerne er repræsenteret. Men jeg ville være mere tryg, hvis bestyrelserne også var med, så man kunne se, at der var selveje," siger Benny Dylander.