Gymnasierne skal ikke frygte liberaliseringen

Gymnasierne kan lære af erhvervsskolerne, og liberaliseringen er ikke nødvendigvis et onde, men også en mulighed for nyudvikling, mener Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler.

Selvom erhvervsskoler og det almene gymnasium adskiller sig fra hinanden på mange områder, så er der alligevel paralleller til erhvervsskolerne i den liberalistiske udvikling, som gymnasierne med det nye selveje går i møde. Erhvervsskolerne har siden 1991 været selvejende, og i debatten om den fremtidige model for gymnasiernes kapacitets- og fordelingspolitik mener Peter Amstrup, at det er vigtigt at holde fast i, at uddannelsesinstitutionerne er til for eleverne – eller kunderne, som han kalder dem.

Og hvis et gymnasium på den konto skulle lukke, så er hans svar kort.

"Sådan er det jo."

Men der er også potentiale til at blive meget bedre, mener Peter Amstrup.

"De lukningstruede skoler får et voldsomt incitament til at blive bedre, hvilket de tilsyneladende ikke har haft før. Man skal overveje alternativet – nemlig at staten regulerer – og historien viser os, at statsregulerede institutioner ikke har været særlig kundevendt i den forbindelse. De fik groft sagt deres penge uanset, hvad de gjorde. Men selveje og øget liberalisering vil skærpe gymnasiernes interesse for dygtig ledelse og ressourcestyring, og det er til gavn for både elever og institutionen," siger han.

Helheden for øje
Dog advarer han mod én ting. Nemlig, at de enkelte skoler i starten i for høj tænkter/tænker på at mele deres egen kage og ikke havde helheden for øje.

"Nogle ledere betragtede det frihedsbrev, man fik ved selveje, som et signal til, at man skulle lave private forretninger og udkonkurrere andre skoler. Det er en misforståelse, for vi er ikke sat i verden for at tjene mange penge. Vi er sat i verden for at opfylde en uddannelsespolitisk dagsorden, og det gør man bedst som selvejende autonome institutioner, som indretter sig efter den politiske dagsorden," siger Peter Amstrup.

Han understreger dog, at helhedstankegangen over årene er blevet den fremherskende på erhvervsskolerne. Men han ser tegn på, at den samme problematik vil manifestere sig i gymnasieverdenen. Her nævner han de seks gymnasierektorer, som i et brev har henvendt sig til Undervisningsministeriet for at understrege, at de hilser liberaliseringen velkommen, og i modsætning til Rektorforeningen og Gymnasiernes Bestyrelsesforening gerne ser mere af den. Men det er vigtigt, at skolerne står sammen og husker helheden, mener han.

"Det er en kortsigtet betragtning, fordi slagsmålet både tager deres egen, men også den politiske opmærksomhed. Og det er slet ikke det, det drejer sig om, for målet er jo at uddanne så mange unge som muligt på det højest mulige faglige niveau. Og der er tilbøjelighed til at glemme den overordnede dagsorden, når man går i krig med sin nabo," siger han.

Frihed til at være fremme i skoene
Peter Amstrup erkender, at det har taget mange år for erhvervsskolerne at finde sig til rette med selveje, men han mener dog, at de nu er på rette vej, selvom der på nogle områder stadig er et stykke vej. Men grundlæggende er det nødvendigt at ændre kulturen og tankegangen, så kunden eller eleven er det vigtigste, hvis man skal have succes med den nye indretning, mener han.

Og den tankegang skal gælde i alle leder og kanter, så kvalitetsstyring, ressourceoptimering og fornuftig økonomi gennemsyrer hele kulturen. Og det er ifølge Peter Amstrup spørgsmålet om gymnasierne på nuværende tidspunkt har "den talentmasse, som kan matche de udfordringer, som gymnasierne står over for". Udskiftning i en del af lærerne og ledelserne var også en del af erhvervsskolernes udvikling, fortæller han.

"Men selveje giver også en frihed til at udvikle nye og gode koncepter og til at være fremme i skoene," siger han.

Udkantsgymnasier behøver ikke lukke
Udviklingen behøver ikke nødvendigvis gå i den af kritikere frygtede retning, hvor gymnasier i udkantsområder må lukke, fordi elevtallet er dalende, hvis der ingen regulering er med fordelingen af elever.

Ifølge Peter Amstrup er der to scenarier. Enten beviser de små institutioner i Udkantsdanmark, at de kan tjene penge og løbe rundt, eller også må de i erkendelsen af, at økonomien ikke kan hænge sammen, at det er nødvendigt at fusionere med andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet eller et nabogymnasium i samme situation. På den måde vil undervisningsudbuddet forblive det samme, forklarer Peter Amstrup og henviser til de erfaringer, som erhvervsskolerne har gjort sig med fusioner.

Desuden er et bedre samarbejde med kommunerne og en forbedret infrastruktur med bedre transportmuligheder for de unge også måder, som erhvervsskolerne har undgået skoledød i tyndt befolkede områder.

"Det drejer sig om at få fat i de unge i udkantsområderne og få dem til at starte på en uddannelse, for så viser traditionen, at de senere gerne bevæger sig ind til en større by, hvor der er flere faciliteter til rådighed. Men problemet er at få fat i dem helt i starten," siger han.

Og i bund og grund handler det hele om at få bedre uddannelser, mener Peter Amstrup.

"Konkurrencen udfordrer fantasiløse skoleledelser til at gøre det bedre. Og hvis de ikke er i stand til at gøre det bedre, så må de konstatere, at deres gymnasium må lukke. Og det ser jeg ikke noget problem i," siger han.