Elevorganisationernes anbefalinger til politikerne

Med kvantitative undersøgelser og fokusgrupper har Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes Elev-Organisation og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever vurderet den nuværende vejledningsindsats på ungdomsuddannelserne. I forlængelse af det følger der seks anbefalinger til politikerne.

1. Gør vejledning til en del af skolekulturen
Både i fokusgrupperne og i den kvantitative undersøgelse fremgår det meget tydeligt, at eleverne opfatter vejledningen som en del af deres skolegang. Det er ikke en service, der udbydes udover undervisningen, men på mange måder en del af undervisningen. Blandt andet svarer over 80 procent af de medvirkende elever i undersøgelsen, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at de kan få vejledning på skolen. Desuden mener ca. halvdelen af eleverne, at det er afgørende, at de kender deres vejleder på forhånd.

Derfor bør man i fremtiden igangsætte initiativer, og i højere grad prioritere, at vejledningen bliver en del af skolen. Vejledningen skal være en naturlig forlængelse af elevernes skolegang, og vejledningen skal på den måde afspejle de elever, der går på den pågældende skole.

2. Indfør kontinuerlig vejledning for alle elever
I delrapporten blev det dokumenteret, at alle elever, uanset forældrenes uddannelsesbaggrund, havde behov for vejledning i et eller andet omfang. Blandt andet viste undersøgelsen, at ca. ¼ af eleverne havde behov for vejledning i forbindelse med personlige problemer, uanset om de havde forældre med lang videregående uddannelse eller forældre med blot en ungdomsuddannelse.

Desuden var der fra fokusgrupperne et klar ønske om en mere kontinuerlig gennemførselsvejledning, idet de oplever, at der ikke altid bliver fulgt op på foregående samtaler.

Derfor bør man i fremtiden indføre halv- eller helårige vejledningssamtaler for alle elever, hvor der sættes nye mål for eleven, samt følges op de mål eleven satte ved sidste samtale.

3. Forøg kendskabet til hver enkelt elev
Fokusgrupperne fremhævede vigtigheden af, at man finder frem til de elever, der har særligt behov for vejledning. Den klare tilkendegivelse var, at eleverne ikke altid er klar over, at de har behov for vejledning i forhold til f.eks. studievalg, og derfor bør man øge kendskabet til hver enkelt elev ved at indføre minimum én screening i løbet af uddannelsen. Fokusgrupperne mente ikke, at man alene gennem halv- eller helårrige samtaler kan finde netop de elever, som har særlige behov.

Derfor bør de obligatoriske samtaler følges op med en screening, som kan danne udgangspunkt for videre dialog med vejleder og evt. andre ansatte som f.eks. psykologer. Derfor bør man i fremtiden indføre minimum én obligatorisk screening, som kortlægger elevernes behov for vejledningen, herunder blandt andet elevernes behov for vejledning i forbindelse med fremtidige studievalg

4. Gør vejledning til en fælles indsats
Over halvdelen af eleverne i undersøgelsen erklærede sig delvist eller helt enig i, at det var vigtigt både at modtage vejledning omkring fremtidigt studievalg og personlige problemer af den samme vejleder. Desuden peger fokusgrupperne på, at opdelingen mellem Studievalg og gennemførselsvejledningen er meget kunstig, set med elevøjne. Desuden udtaler flere elever fra fokusgrupperne, at vejlederne fra studievalg er meget fjerne og ikke en del af elevernes hverdag. Netop det udgør et problem, fordi eleverne i højere grad ønsker nærhed i vejledningen. Fokusgrupperne lagde vægt på at vejlederne skulle kende eleverne på forhånd, og at personlige problemer skulle have en plads i vejledning. Det skyldes, at de forskellige forhold hænger sammen og påvirker eleven på mange måder, og derfor giver det ikke mening at dele dem op.

Man bør derfor slå gennemførselsvejledningen og studievalg sammen, så al vejledning foregår af vejledere på skolen, som eleverne føler sig trygge ved og kan tale samlet med om deres problemer - både studierelevante og personlige.

5. Styrk den faglige vejledning
Både i det frie kommentarfelt og i fokusgrupperne var der flere elever, som nævnte vigtigheden af, at lærernes rolle bliver styrket. Konkret blev det nævnt, at elever løbende har behov for at få tilbagemeldinger på deres faglige præstationer, men også klare pejlemærker i forhold til deres videre arbejde i de enkelte fag. På nogle skoler har man indført ordninger, hvor eleverne jævnligt taler sammen med deres teamlærer/klasselærer, om hvilke områder de skal arbejde mere indgående med. Det var fokusgruppernes klare overbevisning, at sådanne samtaler ikke bare fastholder flere elever, men også styrker det faglige niveau, idet eleverne hele tiden holdes op på deres faglige målsætninger.

Derfor bør man i fremtiden styrke lærernes rolle i vejledningen, f.eks. gennem lærer-elev samtaler med 2-3 måneders mellemrum. Desuden kunne lærere i højere grad end i dag forpligtes til at give skriftlige tilbagemeldinger på skriftligt arbejde.

6. Styrk vejledningsindsatsen under grundforløbet.
Det er vigtigt for eleverne i fokusgrupperne at vejledningen starter hurtigt i grundforløbet. Regeringens "aftale om flere unge i uddannelse og job" lægger op til øget vejledning fra de unge har valgt uddannelse frem til deres studiestart. En logisk udvidelse af dette set fra elevernes øjne, der også bakkes op af fokusgrupperne, vil være, at noget af denne vejledning lå på den pågældende uddannelsesinstitution. Det vil medføre, at eleven tidligere vil få en forståelse, for den uddannelse han/hun har valgt. Både fokusgrupperne og undersøgelsen peger på, at der er behov for minimum én vejledende samtale i starten af uddannelsesforløbet. Desuden har man på flere skoler stor succes med at igangsætte en systematisk vejledning allerede inden for de første 6. måneder.

Udledt herfra anbefales det, at man har obligatoriske samtaler med en vejleder i starten af grundforløbet med fokus på, at fastlægge om eleven er kommet på den rigtige uddannelse og med det formål at gøre det lettere at skifte mellem gymnasier, som det er hensigten med forløbet.

/ Uddrag af rapporten side 6-7