Overvejende positiv modtagelse af folkeskoleudspil

REAKTION: Regeringens folkeskoleudspil modtages positivt af flere centrale aktører, selvom flertallet mener, at offentliggørelse af test og loftet over klassestørrelsen er store problemer. Altinget | Uddannelse har samlet reaktioner.

Formand for Skolelederne, Anders Balle, er positivt overrasket og mener, at det er bedre, end han havde frygtet.

"Der er flere gode forslag, for eksempel flere timer til eleverne, for danske folkeskoleelever undervises alt for lidt i dag. Men det helt store spørgsmål er så, om det er fuldt finansieret," siger han og fremhæver også den halve milliard kroner til mere it i folkeskolen, som regeringen har afsat, som et positivt tiltag.

Desuden fremhæver Anders Balle muligheden for mere holddeling, men frygter, at kommunerne under den nuværende økonomiske situation vil lade antallet af elever stige kraftigt, når de får muligheden.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at regeringens udspil er en buket af roser og tidsler.

Login