Uforskyldt massakre på ungdomsuddannelserne

FINANSLOV: 8.000 flere unge er begyndt på en ungdomsuddannelse i år end 2009. Regeringen fejrer fremgangen ved at skære hundredvis af millioner på sektoren efter en katastrofal omvendt logik, lyder det fra uddannelsesstederne.

For at få enderne i årets finanslov til at hænge sammen, skulle Undervisningsministeriet finde yderligere en halv milliard kroner. En besparelse, som kommer oven i de besparelser, som genopretningspakken og finanslovsforslaget allerede har pålagt uddannelsesinstitutionerne.

For Rene van Laers skole betyder det, at han skal spare 4,5 kroner millioner ekstra. Cirka 10 millioner kroner i alt ud af et budget på 240 millioner kroner, og det er ifølge Rene van Laer en "voldsom besparelse". Og den vil få mærkbare konsekvenser, forklarer han.

"Jeg er nødt til at skære ned, og det bliver desværre de svageste elever, det vil gå ud over, for vi har ikke længere råd til studievejledning, mentorordning, to-lærerordninger og psykologer. Jeg har ikke lyst til det, men jeg bliver nødt til det," siger han.

Login