Forskel i stigning i klassekvotienter

ELEVANTAL: 68 procent af eleverne på de gymnasiale uddannelser er mere end 28 i klassen. Klassekvotienten på hhx og htx er steget siden sidste år, mens hf- og gymnasieklasserne holder sig på samme høje niveau som året før, viser ny undersøgelse.

I hf-klasserne er antallet af elever i gennemsnit stadig 29,4 og på de almene gymnasier 28,9 elever, hvilket er det samme niveau som sidste år. Samlet set har 68 procent af august måneds nye klasser på alle de gymnasiale uddannelser mere end 28 elever i klasserne.

Samtidig er antal af elever per lærer også steget, og de nye tal bekymrer formand Gorm Leschly.

"Udviklingen i antal elever pr. lærer sammenholdt med stigningen i klassestørrelser betyder, at den enkelte elev har væsentligt mindre lærerkontakt nu end for 7 år siden. Det er en forkert udvikling, der gør det meget svært at indfri den politiske målsætning om, at vi skal have flere elever igennem uddannelsessystemet. Eleverne har brug for en tæt kontakt til lærerne," siger han.

Login