Eksperter vil give mere luft til naturfag

LÆRER: Naturfag og andre trængte linjefag på læreruddannelsen skal have luft ved at gøre blandt andet historie mindre, mener følgegruppen for læreruddannelsen. K er imod, mens Bertel Haarder, S og SF er positivt stemte.

Naturfag er trængt på læreruddannelsen, hvor færre og færre vælger det som linjefag.

Derfor skal læreruddannelsen justeres gennem forsøg, så der gives plads til forsøg med at gøre en række fag mindre for dermed at tilskynde de studerende til i højere grad at vælge pressede linjefag som naturfag og de praktisk musiske fag.

Det foreslår følgegruppen for læreruddannelsen, siger gruppens formand Per B. Christensen.

"Ved at skubbe rundt på nogle fag i læreruddannelsen, vil der dermed blive plads til, at studerende kan tage et tredje linjefag og dermed give lys og plads til trængte fag som naturfag og de praktisk-musiske fag," siger Per B. Christensen.

Login