Haarder lover mere åbenhed om nationale test

TEST: Haarder lover mere åben debat om de nationale test, der dog som udgangspunkt forbliver hemmelige for at sikre mod rangorden af skolerne, og fordi nye opgaver vil koste 90 mio. kroner årligt.

Resultaterne og spørgsmålene i de nationale test er hemmelige for at beskytte den enkelte elev, for at sikre mod at skolerne bliver rangordnet, og for at spare penge til nye og dyre opgaver.

Men undervisningsminister Bertel Haarder (V) er nu klar til at diskutere, hvordan debatten om de nationale test kan blive endnu mere åben og offentlig.

Det sagde Bertel Haarder på et samråd tirsdag, der var indkaldt af både De Radikale og SF. Og især uddannelsesordfører Marianne Jelved var optaget af at skabe mere åbenhed om de nationale test.

Login