KL: Bertel opgør timetal på en gammeldags måde

FOLKESKOLEN: Kommunerne afviser, at flere elever er røget under minimumstallet. Haarder ser det bare på en gammeldags facon, siger KL.

Selv om de danske elever får flere undervisningstimer, er der alligevel flere elever, der ikke får minimumstimetallet i flere fag, konkluderede en ny undersøgelse fra UNI-C i sidste uge.

Men den er baseret på en gammeldags opgørelsesmetode, og eleverne får derfor de timer, de skal have, siger Jørn Sørensen, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

"Mange skoler registrerer ikke timer i eksempelvis klassens time eller kristendom, men indruller dem i dansk eller historie. De lægger altså undervisningen i nogle større blokke for at få mere ud af undervisningen. Hvis man underviser en dag om ugen i kristendom, bliver det meget usammenhængende og er en gammeldags måde at tænke undervisning på," siger Jørn Sørensen.

Login