SF vil straffe skoler for sløseri mod mobning

MOBNING: Sanktionerne skal skærpes over for skoler, der ikke gør nok for at bekæmpe mobning, mener SF. Lad skolerne selv klare problemet, mener Konservative og Venstre.

Hammeren skal falde langt hårdere over for kommuner og skoler, der negligerer problemer med mobning.

Det mener SF, der blandt andet foreslår, at Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) skal kunne uddele sanktionerne. På linie med Arbejdstilsynet skal DCUM kunne tage ud på skolerne, undersøge dem og i givet fald give dem påbud, mener SF's uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge.

"I alt for lang tid har der været mange gode hensigter om at få lavet hensigtserklæringer og trivselserklæringer, men alt for mange skoler har ikke fået dem lavet. Og der sker ingen opfølgning. Bertel Haarder har sat ind med kampagner, men det er ikke nok. Jeg kunne godt tænke mig at give DCUM en større bemyndigelse til at holde opsyn og overvåge området," siger Pernille Vigsø Bagge.

Login