Bertel Haarder: Jeg stoler på kommunerne

FOLKESKOLEN: Trods lange ventetider for specialundervisningen til problembørn stoler Bertel Haarder (V) på, at kommunerne gør det rigtige.

Med ventetider på op til et halvt år for en plads i en specialklasse mener både forældre og flere politikere, at kommunerne ikke gør det godt nok.

Men selv om undervisningsminister Bertel Haarder (V) ikke vil acceptere de lange ventetider, stoler han på kommunernes måde at håndtere området på.

"Specialundervisning skal tilbydes uden lange ventetider. Det er både den enkelte skoles ansvar og kommunalbestyrelsens ansvar. Et barn skal ikke vente på specialundervisning, det er henvist til, men have tilbuddet, så snart det er praktisk muligt. Kommunalbestyrelserne har efter kommunalreformen ansvaret for, at der er tilbud om specialundervisning, og hvis en kommune ikke selv kan tilbyde undervisningen, skal den enten henvise til en anden kommune eller regionsrådet. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at der er indgået aftaler, således at alle børn i kommunen får et relevant undervisningstilbud," siger Bertel Haarder i en skriftlig kommentar til rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om specialundervisningen i kommunerne.

Login