Skolerådet: Gør det sværere at blive lærer

Døren til læreruddannelsen skal lukkes for studerende med dårlige karakterer og en tynd faglig ballast. Selv om det vil give færre studerende, vil det på sigt skabe faglig respekt om lærergerningen og lokke flere stærke studerende til.

Det mener Skolerådet, der i sin årsrapport - som offentliggøres i dag tirsdag - anbefaler at stoppe med dispensationer til studerende til uddannelsen, siger Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet.

"Vi er bekymrede over, at kvaliteten af lærere kommer til at falde, fordi færre søger ind og der samtidig bliver optaget mange, som ikke opfylder kravene og optages på dispensation. Og netop de studerende har et klart større frafald, så det hjælper ikke på lærermanglen, når så mange falder fra. Desuden bliver studiemiljøet dårligt, når man optager mange, som siden hen falder fra i stort tal. Derfor bør man holde op med at give så mange dispensationer og stå fast ved de høje faglige krav," siger Jørgen Søndergaard.

Hvis man gør nåleøjet mindre, kommer der vel færre ind til en uddannelse, som i forvejen er hårdt ramt?

"Ja, der kommer færre ind, men vi mener ikke, at man kan løse lærerproblemet ved at sænke kravene til de studerende. Tværtimod skal det signaleres, at lærergerningen er spændende, men fagligt krævende," siger Jørgen Søndergaard.

Lidt for inaktiv Bertel Haarder
Skolerådet anbefaler også, at Bertel Haarder (V) sætter gang i langt flere forsøg med læreruddannelsen og især laver tættere samarbejde med universiteter for at styrke uddannelsen. Ministeren kan allerede i dag lave forsøg, men "det sker dog kun i meget beskedent omfang", som Skolerådet skriver i årsrapporten.

"Vi synes godt, at Bertel Haarder kan være mere aktiv, end han har været. Nu er tiden til at lave forsøg, fordi der er så store problemer med tilgangen til læreruddannelsen. Nu er der ikke så meget at miste. Derfor skal det undersøges, hvordan integration mellem teori og praksis bliver bedre, for det fremhæver de studerende som en stor mangel ved uddannelsen. Vi leverer ingen fast opskrift, og det er netop derfor, at vi skal lave flere forsøg," siger Jørgen Søndergaard, der ikke vil forholde sig til længden af uddannelsen.

"Vi vil som udgangspunkt ikke diskutere længden, men det er også indholdet, man skal fokusere på. Mange studerende siger, at de synes uddannelsen er for let, derfor er der plads til at arbejde med at styrke indholdet i uddannelsen," siger Skolerådets formand.

For lærermanglen er et af hovedproblemerne for den danske folkeskole, mener Jørgen Søndergaard.

"Folkeskolen har det dobbelte problem, at mange forlader lærergerningen på grund af alder, mens der kommer få ind den anden vej. Derfor skal skoler og kommuner allerede nu spekulere på, hvad man gør, når der ikke er ansøgere til en lærerstilling. Generelt risikerer undervisningen at blive for dårlig, men det behøver ikke at gå sådan, men vi skal handle i tide, hvis det skal ændres," siger Jørgen Søndergaard.

Ikke alle kan blive lærer
På Christiansborg bliver udspillet modtaget blandet. Både SF og Dansk Folkeparti er dog positive over for at skrotte dispensationerne.

"Det lyder godt, og det regner jeg også med, at ministeren vil imødekomme. Hvis vi vil gøre læreruddannelsen mere attraktiv, skal vi vise, at der et højt fagligt niveau. Så nytter det ikke at sætte faglige krav for derefter at give dispensation. Vi skal signalere, at det ikke er hvem som helst, der kan blive skolelærer," siger DF's uddannelsesordfører Martin Henriksen.

Pernille Vigsø Bagge (SF) er ligesom Skolerådet bekymret over de mange, der får adgang til lærerstudiet via dispensation.

"Selv om det vil give færre studerende, kunne man opveje det ved at indføre en masse undervisningsassistenter i klasseværelserne. I en tid med lærermangel må man klare sig den vej rundt. Lærermangel skal ikke løses ved at nedjustere på kravene," siger Pernille Vigsø Bagge.

Hamrende svær balance
Konservative er dog i tvivl om, hvorvidt det entydigt er en god idé at lukke døren mere til læreruddannelsen, siger partiets ordfører Charlotte Dyremose.

"Det kan være en overvejelse værd, men det er en hamrende svær balance. På den ene side kan det være fristende at sætte den faglige overligger højere, men når vi på den anden side mangler lærere så kraftigt, kan det vise sig at være forkert. Det vil være ærgerligt, hvis potentielle skolelærere ikke kan blive det, fordi de kom til at sove lidt i timen i gymnasiet. Det er en meget svær overvejelse, og jeg ser bestemt både fordele og ulemper," siger Charlotte Dyremose.

Hun er dog helt enig i Skolerådets anbefalinger om at lave flere forsøg med uddannelsen.

"Det er der klart brug for, så vi kan finde ud af, hvordan vi tiltrækker flere studerende og samtidig sikrer liniefagsdækningen," siger hun.

Kun én læreruddannelse
Det vil Dansk Folkeparti dog ikke være med til.

"Vi skal passe på med ikke at blive desperate over, at så få søger ind og derfor vil opfinde 10 nye læreruddannelser. Det vil kunne give den modsatte effekt, fordi det vil forvirre med så mange uddannelser. Vi skal stå vagt om den læreruddannelse, som vi selv har vedtaget. Udgangspunktet skal derfor være, at vi har en uddannelse," siger Martin Henriksen.

SF ser i stedet en langsigtet strategi for læreruddannelse.

"De små skridt på stedet virker ikke. Den langsigtede strategi skal være baseret på professionshøjskolerrne, være femårig og skabe bedre mulighed for forskning, og samtidig understrege, at en professionsbachelor også bliver accepteret på universiteterne, som man har mulighed for at læse videre," siger Pernille Vigsø Bagge.