Klimaet kan reddes via uddannelse

KLIMA: Uddannelse er en del af løsningen på klimaproblemerne, mener flere internationale forskere. Men eleverne må ikke anse klimaforudsigelserne som objektive, mener Bertel Haarder.

Hvis vi i fremtiden vil være i stand til at forholde os til de tiltagende klimaforandringer, er det af stor betydning, at der satses på uddannelse inden for feltet. Det var budskabet fra en række forskere, da et nyt dansk uddannelsesnetværk - Regional Center of Expertice (RCE) - blev præsenteret den 11. december.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) leverede åbningstalen.

"Det er vigtigt at styrke båndene mellem universiteternes forskning og brugen af denne forskning i praksis. For mig er det afgørende, at dette nye Regional Center of Expertice spiller en central rolle på dette område," sagde Bertel Haarder ved åbningen af centeret, der skal fokusere på bæredygtig undervisning på tværs af hele uddannelsessystemet.

Login