Løkke vil skabe vækst med en bedre folkeskole

ÅBNINGSTALE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde stor vægt på uddannelse og folkeskolen i sin første åbningstale. Socialdemokraterne kritiserer regeringens pisk mod svage unge.

Flere med en uddannelse og en langt bedre folkeskole.

Sådan kommer Danmark videre mod lavere ledighed og ud af den internationale økonomiske krise, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin første åbningstale tirsdag i Folketinget.

"Viden og uddannelse er det bedste værn mod ungdomsarbejdsløshed. Regeringens mål er, at 95 procent af alle unge i 2015 får mindst en ungdomsuddannelse. De fleste unge klarer det heldigvis fint selv. Men ikke alle. Nu skal vi have de sidste med. De skoletrætte. De rådvilde. Dem, der kan være svære at motivere. For én er løsningen måske praktik på en virksomhed. For en anden måske et ophold på skoleskibet. For ingen er det ingenting," sagde Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen.

Login