Hård kritik af plan for afbureaukratisering

ELEVPLANER: Både lærere, ledere og elever kritiserer politikerne for manglende ambitioner til at forenkle elevplanerne. Der er plads til forsøg, siger V og S, mens DF siger til aktørerne: "I kan hoppe og danse."

Selv om partierne bag folkeskoleforliget vil åbne for forsøg med lokale løsninger med blandt andet elevplaner, møder den samlede pakke for afbureaukratisering hård kritik.

Pakken er netop blevet fremlagt af forligspartierne på baggrund af blandt andet det Monsterudvalg, som undervisningsminister Bertel Haarder (V) selv nedsatte. Monsterudvalget foreslog i en rapport juni, at skolerne i langt højere grad får mulighed for at tilpasse elevplanerne til de lokale forhold. Et forslag, som både ledere, lærere, pædagoger og kommunerne bakkede op om, og som kun mødte modstand fra Skole og Samfund.

Lavt ambitionsniveau
"Vi har givet mange klare og konstruktive anbefalinger til afbureaukratiseringer. Men de er desværre kun blevet imødekommet i begrænset omfang. Det er skuffende og et udtryk for et for lavt ambitionsniveau," siger Anders Balle, formand for Skolelederne.

Login