Haarder: Der spares ikke på specialundervisning

SPECIALUNDERVISNING: Der bliver bestemt ikke sparet på specialundervisningen, fastslog undervisningsministeren på et samråd.

At specialundervisning ikke er et ukendt emne i samrådssammenhæng er ingen hemmelighed. Hvilket undervisningsministeren da også påpegede, da han fik ordet.

"Jeg har sagt det igen og igen og igen. Men jeg skal med glæde gentage, hvad jeg tidligere har sagt. For det er ikke mig, der bidrager til forvirringen på dette område. Det er journalisterne. For kommunerne sparer ikke på specialundervisningen. Tværtimod," indledte undervisningsministeren, som henviste til et brev, som han havde skrevet til Uddannelsesudvalget den 1. december i år.

Haarder: Der er tale om en stigning på 500 mio. kroner
"Det fremgår af brevet, at det foreløbige budgettal for 2009 for folkeskolens specialundervisning udgør 4,6 mia. kroner. I 2007 og 2008 var budgettallene henholdsvis 4,1 mia. kroner og 4,3 mia. kroner i prisniveau 2009. Der er således tale om en stigning på 500 mio. kroner fra 2007 til 2009," forklarede Haarder, inden Christine Antorini fik ordet.

Login