Undervisere skal mere i kontakt med børn

FINLAND: I Finland skal undervisere på læreruddannelsen prøve forskning af på skolebørn. En ting, man bør prøve i Danmark, mener Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet.

Netop hjemvendt fra en studietur til Finland med Skolerådet er formand Jørgen Søndergaard brændt varm på den finske læreruddannelse.

Turen skulle give et billede af hele den finske folkeskolesucces, men Jørgen Søndergaard hæftede sig allermest ved en læreruddannelse, der adskiller sig en del fra den danske. 

"Uddannelsen får i stærkere grad kombineret den praktiske udførelse i klasselokalet med forskningen på området. Det er universitetsansatte forskere, der står for læreruddannelsen, og det er et krav, at de samme forskere skal deltage som lærere for skolebørn på skoler, der er tilknyttet universitet. De skal altså både forske, undervise lærerstuderende og samtidig prøve deres ideer af på skolebørn. Det er en meget spændende tanke," siger Jørgen Søndergaard.

Login