Indvandrerpiger i udsatte områder får lavere karakterer
INTEGRATION: Piger, som er født uden for Danmark, får lavere karakterer, hvis de bor i et udsat boligområde. Det store fokus på indvandrerdrenge bør derfor genovervejes, anbefaler ny undersøgelse.
Indvandrerpiger, som er født uden for Danmark og bor i et særligt udsat boligområde, får dårligere karakterer end sammenlignelige grupper.
Det viser en ny Kraka-undersøgelse.
I undersøgelsens hovedkonklusioner står der, at indvandrerpiger fra ghettoer, som ikke er født i Danmark, klarer sig markant dårligere, end piger med samme etniske herkomst, som bor uden for ghettoområder.