Det har kommunalreformen betydet for folkeskolen

DOKUMENTATION: 364 folkeskoler er siden 2004 enten blevet lukket eller sammenlagt med andre skoler. Det svarer til godt 20 procent af det samlede antal skoler i Danmark. Det viser tal fra en nyligt gennemført evaluering af kommunalreformen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Her er evalueringens hovedelementer for uddannelsesområdet:

Færre og større skoler
Den overordnede generelle udvikling i den kommunale skolestruktur fra 2004 til 2011 er, at der bliver færre og større skoler. I alt er 364 af landets folkeskoler - svarende til ca. 20 pct. - blevet lukket eller sammenlagt siden 2004. Den gennemsnitlige skolestørrelse steg fra 332 elever i 2004 til 374 elever pr. skole i 2011.

Det er særligt på det sidste, at udviklingen har taget fart. I perioden 2004‐2010 er der lukket og sammenlagt i gennemsnit 40 skoler om året, mens der i 2011 og 2012 er lukket og sammenlagt hhv. 158 og 126 skoler.

Login