Bertel Haarder holder igen med tiltag for eliten

FOLKESKOLEN: Lad os bruge de eksisterende muligheder for kloge elever i folkeskolen, før vi ændrer loven, siger Bertel Haarder (V). Skole og Samfund er enig.

Selv om Venstre foreslår at udvide mulighederne for særlige tilbud til kloge børn i folkeskolen, trækker undervisningsminister Bertel Haarder (V) i bremsen.

"Regeringen vil lytte til, hvad elever, lærer og ledere beder om. Og hvis der viser sig, at loven hindrer skoler i at lave særlige tilbud, vil jeg være der som en mis og ændre loven. Men så længe det, man ønsker, kan gøres inden for lovgivningen, er det ingen grund til at lave loven om," siger Bertel Haarder.

De nuværende rammer giver mulighed for niveaudeling i op til 50 procent af undervisningen fra 7. klasse, men få skoler gør brug af det. Og det skyldes, at skolerne og kommunerne traditionelt har været modstander af det, siger undervisningsministeren.

Login