Arbejdsgiverne frygter EUX-fiasko

EUX: Der skal laves grundlæggende om på EUX-elevernes grundforløb, hvis uddannelsen skal blive en succes. Det mener DA, som frygter, at eleverne ikke vil få de erhvervsfaglige kompetencer med den nuværende model. LO deler bekymringen, mens Socialdemokraterne afviser, at der er noget at komme efter.

Det er meldingen fra arbejdsgivernes brancheforening, DA, som nu opfordrer partierne bag erhvervsuddannelsesreformen til at genoverveje grundforløbet for EUX-eleverne i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

"Vi er nervøse for, at de nye EUX-elever kun når de gymnasiale, men ikke de erhvervsfaglige mål, de skal nå i løbet af grundforløbet. Det er et stort problem, som aftalepartierne bliver nødt til at tage hånd om. Ellers bliver konsekvensen, at EUX-eleverne ikke får den erhvervsfaglige del af deres uddannelse, og at de derfor får meget svært ved at finde en virksomhed, som vil give dem en praktikplads," siger chefkonsulent Simon Neergaard-Holm og fortsætter:

"Derudover må vi ikke glemme, at EUX'en først og fremmest er en erhvervsuddannelse, hvor man også får studiekompetencer."

Login