Det har politikerne sagt om lærernes arbejdstid

OVERBLIK: KL og regeringen beskyldes for aftalt spil i striden om lærernes arbejdstid. Det afviser de begge blankt. Det er dog ingen hemmelighed, at begge parter længe har ønsket, at lærerne skulle undervise mere. Se, hvad de har sagt her.

Det spørgsmål har optaget politikere, lærere, forskere og andre meningsdannere i den seneste tid.

Danmarks Lærerforening har flere gange beskyldt regeringen og KL for at have indgået "en uhellig alliance" om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale, og i sidste uge var finansminister Bjarne Corydon (S) i åbent samråd om sagen. Her afviste han blankt, at regeringen og KL har lavet en hemmelig aftale om at løse lærerkonflikten med et politisk indgreb, og han afviste samtidig alle beskyldninger om "lokumsaftaler" mellem de to aktører.

Men hvis man skræller al kampretorikken væk og ser på sagens kerne - nemlig lærernes undervisningstid - så er det ingen hemmelighed, at politikere på både Christiansborg og i kommunerne længe har talt varmt for, at lærerne skal tilbringe flere timer bag katederet, og at skolelederne skal have mere ledelsesfrihed.

Login