DI og LO klar med plan for erhvervsakademier

VIDEREGÅENDE: Stærke, selvstændige erhvervsakademier med egne bestyrelser, bygninger og udbud af professionsbacheloruddannelser er visionen i DI og LO's nye plan for akademiernes fremtid. Akademierne er begejstrede, mens professionshøjskolerne er mere lunkne.

"Vi vil skabe bæredygtige akademier, og de skal have selvstændig ledelse, sin egen kapital og eje sine egne bygninger. Det skal sættes i gang nu, for Danmark har brug for et videregående uddannelsesniveau med erhvervssigte," siger Ejner K. Holst, LO-sekretær og medproducent af handlingsplanen, som også nyder opbakning fra blandt andre Dansk Erhverv og Dansk Byggeri.

Akademierne skal ifølge planen opbygge et stærkt brand og identitet som en selvstændig erhvervsrettet videregående uddannelsesinstitution, og så mange akademier som muligt skal udbyde tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser - også efter 2015. Et forslag som strider med intentionen i forligsteksten fra 2007, hvor tanken er, at akademierne ikke kan undgå fusion med en professionshøjskole, hvis de udbyder uddannelser på bachelor-niveau.

Handlingsplanens sigte er dog ikke at tage brødet ud af munden på professionshøjskolerne, forsikrer Ejner K. Holst, men der er behov for at sætte turbo på udviklingen allerede nu og ikke først efter den planlagte evaluering i 2013.

Login