S: Nedergaard skaber usikkerhed i forligskredsen

ERHVERVSAKADEMIER: Undervisningsministeren opfordrer til fusioner mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler, og det er stik mod, hvad forligskredsen blev enige om, lyder kritikken fra S.

Han mener, at ministeren er "illoyal" over for forligskredsen og skaber unødvendig usikkerhed, fordi hun ved flere lejligheder er kommet med udmeldinger, som Kim Mortensen mener mere er udtryk for hendes egne Venstre-holdninger end hendes rolle som minister.

"Derfor virker det som en krigserklæring, at hun kommer og kortslutter det stykke arbejde, som er i gang ude på erhvervsakademierne," siger han og henviser til de to taler, som ministeren har holdt til i maj og juni i år (se udpluk af talen nederst).

"Hvis diskussionen bliver tilbagevendende, hvad er incitamentet for erhvervsskolerne så for at gå rigtigt ind i processen i stedet for at vente og se," spørger Kim Mortensen og fortsætter:

"Hun ødelægger muligheden for at bygge erhvervsakademierne ordentlig op - allerede inden de er kommet i gang."

Login