Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Hækkerup sender spørgsmål om køreprøver tilbage

SVAR: Venstre havde stillet spørgsmål om en ændring af køreprøveaspiranters betaling for teori- og køreprøver, således at honoraret betales direkte til den politikreds, som afvikler prøverne. Men spørgsmålet kan ikke besvares inden for de rammer, der gælder for S-spørgsmål.

Regeringen afviser prisregler for kommunerne

SVAR: Regeringen vil ikke indføre regler, der skal forhindre kommunerne i at sætte udbudspriser for lavt. Den enkelte kommunalbestyrelse må afgøre, hvad der skal ske, hvis ikke man er i stand til at gennemføre en udbudt opgave til de fastsatte priser og betingelser, lyder svaret.

Minister: Øget dialog om dyretransport på vej

SVAR: Fødevarestyrelsen er ifølge fødevareminister Dan Jørgensen (S) i gang med at etablere et dialogforum med de brancheorganisationer, der repræsenterer transport af dyr.

Corydon leverer oversigt over statens aktier

SVAR: Staten ejer andele i 19 aktieselskaber. Dertil kommer de seks selvstændige, offentlige virksomheder DanPilot, DSB, Eksport Kredit Fonden, Energinet.dk, Naviair og Vækstfonden, som fungerer på aktieselskabslignende vilkår, samt de tre interessentskaber, Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Aarhus Letbane I/S.

Minister: Usikkert med elektronisk paskontrol

SVAR: Tidshorisonten for en eventuel indførelse af elektronisk paskontrol i Københavns Lufthavn beror ifølge justitsminister Karen Hækkerup bl.a. på en nedsat arbejdsgruppes undersøgelser. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt for ministeren at udtale sig nærmere om spørgsmålet.

Corydon har regnet på konkurrenceevne, BNP-vækst og beskæftigelse

SVAR: Nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 indebærer en besparelse på godt 17 mia. kr. efter tilbageløb af moms og afgifter mv. vedrørende det offentlige varekøb. Det skønnes, at en alternativ disponering til lavere bundskat kan på sigt bidrage til at øge beskæftigelsen med i størrelsesordenen 9.000 personer, og øge velstanden med omkring 6 mia. kr.

Corydon sætter ord på besparelser

SVAR: Finansminister Bjarne Corydon svarer her Enhedslisten om de 2015-besparelser, regeringen har lagt op til i forbindelse med årets finanslovsforhandlinger.

Vestager forklarer offentligt underforbrug

SVAR: Det kan opgøres, at kommunerne i 2013 samlet set har realiseret udgifter til service og anlæg, der ligger ca. 2,6 mia. kr. under kommunernes budgetterede service- og anlægsudgifter under ét. I denne opgørelse er korrigeret for pris- og lønudvikling og opgaveændringer.