Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Minister svarer om arbejdsregler på danske skibe

SVAR: Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse eller udføre tjenesteydelser i Danmark. Dette gælder også for arbejde på danske skibe, slår den nu tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fast i et svar til Dansk Folkeparti.

Corydon: Staten har ikke regnskab for headhunting

SVAR: Venstre havde bedt finansministeren redegøre for statens samlede årlige budget til headhuntning. Men ifølge ministeren omfatter den centrale regnskabsregistrering i staten ikke særskilt information om statens udgifter til headhunting. Finansministeriet er derfor ikke i besiddelse af data, der kan give et overblik over de statslige institutioners udgifter til headhunting.

Heunicke forklarer citat fra stationsoptimeringsrapporten

SVAR: Transportminister Magnus Heunicke (S) forklarer her, hvorfor der i den såkaldte stationsoptimeringsrapport står opført om Laurbjerg Station, at "Det forventede passagertal kan ikke dække omkostningerne ved at anlægge og drive en ny station".

Heunicke forklarer DSBs logoskift

SVAR: DSB har efter kritik fra Enhedslisten oplyst transportminister Magnus Heunicke (S), at virksomheden er ved at rydde op i antallet af logoer, så togdriften kommer til at fremstå som ét produkt. Enhedslisten fandt det ellers upassende, at DSBs har erstattet sit eksisterende logo i en tid, hvor virksomheden gennemfører store besparelser.

Lidegaard redegør for EU-sanktioner mod Rusland

SVAR: EU's restriktive foranstaltninger mod Rusland gælder ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) på hele Unionens område og på personer indenfor eller udenfor Unionens område, som er statsborgere i en medlemsstat. Derfor vil et kommanditselskab også være omfattet af sanktionerne, hvis selskabet udfører en aktivitet, som er sanktionsbelagt.

Heunicke: EU-forhandlinger om el-lastbiler

SVAR: SF vil give el-lastbiler mulighed for at køre på lige vilkår med sammenlignelige diesel- eller benzindrevne lastbiler og dermed se bort fra batteriets vægt ved beregning af totalvægten. Ifølge transportminister Magnus Heunicke (S) foregår der forhandlinger på EU-niveau om en harmoniseret løsning på området.

Heunicke: Usikkert, hvad professor mener med DSB-argument

SVAR: Venstre havde bedt transportministeren vurdere professor Anders Drejers udtalelse til Altinget om, at "DSB vil ikke gå fallit, fordi man fjerner de 300 millioner kroner, for selskabet har allerede tjent pengene." Transportminister Magnus Heunicke (S) er dog usikker på, hvad professoren egentlig mener.

Ny skatteminister afviser flyafgift

SVAR: Skatteminister Benny Engelbrecht (S) forklarer, at regeringen ikke planer om at indføre en flyafgift for at tilskynde til mere klimavenlig transport.