Nyeste svar

Her kan du læse udvalgte svar fra regeringen til Folketinget

Uvist, om benzinbiler bliver forbudte i Danmark i 2050

SVAR: Den siddende regering har en målsætning om, at den danske energiforsyning i 2050 skal være baseret på vedvarende energi. Klimaministeren vil dog melde ud, om biler fra udlandet, der kører på benzin eller diesel, må køre igennem Danmark efter 2050.

Corydon: EU-dom over Austrian Airlines uden betydning for SAS's Cimber-model

SVAR: Enhedslisten havde bedt finansministeren vurderede hvilken betydning sagen, som Austrian Airlines tabte ved EU-domstolen i 2014, har for SAS's såkaldte ”Cimber-model”. I tilfældet med SAS’ køb af Cimber og overflytning af personale bevarer de overflyttede medarbejdere imidlertid deres hidtidige vilkår, hvorfor de to sager ikke er sammenlignelige, svarer ministeren.

Brosbøl sætter tal på klager over Kystdirektoratets afgørelser

SVAR: Inden for de seneste 10 år har Kystdirektoratet truffet 2170 afgørelser i sager efter bl.a. kystbeskyttelsesloven, havneloven, metroselskabsloven, VVM-bekendtgørelsen og habitatbekendtgørelsen på søterritoriet, offentlighedsloven og forvaltningsloven. Af disse afgørelser er ca. 7 procent påklaget til transportministeren og efter februar 2014 til miljøministeren.

Tølløsebanens fremtid er endnu usikker

SVAR: Region Sjælland har oplyst transportminister Magnus Heunicke (S), at de overvejer at nedlægge Tølløsebanen, men at det bl.a. beror på, at der sker en fastfrysning af det nuværende bloktilskudskriterium vedr. antal km. privatbanespor, således at regionen ikke mister bloktilskud, selvom de lukker banen.

Heunicke forklarer transport-besparelse fra 2013

SVAR: Transportminister Magnus Heunicke (S) redegør i et svar til Venstre for den budgetregulering på 308,5 mio. kroner for finansåret 2013, regeringen i sin tid stod bag. Besparelsen er udmøntet gennem kontraktreduktion som følge af forsinkede togleverancer af IC2 og IC4 og af ekstraordinær udbyttebetaling fra DSB.

Heunicke kender ikke til uhumske toiletter

SVAR: Venstre havde bedt transportministerens levere sin holdning til, at toiletterne langs de danske motorveje er direkte uhumske, jf. Business Danmark den 16. januar 2014. Men ifølge ministeren viser Vejdirektoratets seneste brugerundersøgelse, at ca. 80 pct. af brugerne er tilfredse eller neutrale med hensyn til rengøringen af toiletter på tankanlæg.

Heunicke: Skal kigge på nedlæggelse af Grindstedbanen

SVAR: Efter spørgsmål fra Ventre om fremtiden for den nedlagte Grindstedbanen, udtaler transportministeren, at han i løbet af de kommende måneder forventer – med inddragelse af Folketingets transportordførere - at fortsætte processen vedrørende en nedlæggelse af banen.

Så meget henter Rigspolitiet på ATK-vogne

SVAR: I 2010 blev der pålagt bøder som følge af politiets indsats med ATK-vogne på 195 mio. kroner. I 2013 lød tallet på 387 mio. kroner, mens det sidste år var faldet til 283 mio. kroner.