Schmidt om Femern: Tysk godkendelse holder planen

FEMERN: Det tyske delstatsvalg kommer ikke til at forsinke Femern-godkendelse yderligere, lyder det fra transportministeren. Det går som planlagt i Tyskland, siger han efter møde med transportministeren i Slesvig-Holsten.

Når det kommer til Femern-projektet, kan intet nyt være godt nyt.

Transportminister Hans Christian Schmidt er i hvert tilfælde glad for, at hans møde med Slesvig-Holstens transportminister ikke bød på overraskelser.

”Jeg har haft et godt og frugtbart møde med Reinhard Meyer, og jeg er glad for at høre, at tidsplanen for det videre arbejde med den tyske myndighedsgodkendelse skrider fremad som planlagt,” siger transportminister Hans Christian Schmidt (V) i en pressemeddelelse.

Login