Vi vil gerne samarbejde med kommuner

DEBAT: Der er brug for at tænke nyt, og vejen frem er samarbejde med kommunerne, skriver Danske Regioners fungerende formand, Carl Holst (V). Han er glad for KLs seneste melding i Altinget.

Af Carl Holst 
Fungerende formand, Danske Regioner, (V) 

Danmark er midt i en økonomisk krise. Derfor må og skal de ansvarlige myndigheder have fokus på at sikre mest mulig sundhed for pengene. Det gælder også i forhold til videreudviklingen af et helt og sammenhængende sundhedsvæsen med flere og bedre nære sundhedstilbud.

For regionerne er det alfa og omega, at tilrettelæggelsen af de nære sundhedstilbud er både fagligt og økonomisk bæredygtige. Derfor er det også glædeligt, at KLs formand nu tydeligt i sin kommentar i Altinget markerer, at regioner og kommuner har forskellige opgaver at løse. Kommunerne skal løse deres opgaver så godt, at det fører til en reel aflastning af sygehusene - i stedet for at have de samme funktioner flere steder.

Mere samarbejde er vejen frem.

Det, der er brug for, er, at den faglige ekspertise og kapacitet, vi allerede har i det regionale sundhedsvæsen, udnyttes bedre i forhold til at løfte fagligheden og kvaliteten i de sundhedstilbud, som findes i patienternes nære miljø og eget hjem. Det kan ske gennem et langt stærkere samarbejde mellem regioner og kommuner om især de svage ældre medicinske patienter og udvalgte kronikere.

Forrige artikel Regioner skal pleje den kliniske forskning Næste artikel Regionerne undrer sig over DI's kritik
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.