Vælgere: Hækkerup er middelmådig

STATUS: Ligesom sin forgænger får sundhedsministeren en middelmådig vurdering af vælgerne i forhold til resten af ministerholdet. Aktørerne er mere positive, og oppositionens ordførere synes, Nick Hækkerup (S) er bedre end Astrid Krag.

Sundhedsministeren lander lige under midten, når danskerne skal vurdere Nick Hækkerup og de 19 andre ministres indsats.

Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk. Her er deltagerne blevet spurgt, hvordan de vil bedømme ministrenes indsats på en 10-talsskala, hvor 0 er dårligst, og 10 er bedst. Med en gennemsnitlig karakter blandt alle svar på 3,8 lander Nick Hækkerup lige under ministerholdets gennemsnit på 3,9.

Hvor økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager ligger nummer 1, er Nick Hækkerup nede på en 12. plads blandt de 20 ministre. Se hele listen her.

Login