V: Regionerne er bedre til forebyggelse

Jakob Ellemann-Jensen (V) på Folketingets talerstol 

FOLKETINGET: Alternativet krævede under åbningsdebatten svar på, hvordan regeringen vil sikre forebyggelsen i fremtiden. Vi skal ikke diktere fra Christiansborg, lød svaret fra Venstre.

Hvor er de faglige begrundelser for nedskæringer på forebyggelse inden for sundhedsvæsenet, og hvordan skal forebyggelsen sikres i fremtiden? De to spørgsmål satte Alternativets sundhedsordfører, Carolina Magdalene Meier, på dagsordenen under åbningsdebatten.

Jakob Ellemann-Jensen pegede på, at han mener, regionerne er bedst til at tage sig af forebyggelse, samt at forebyggende tiltag også vil blive drøftet under satspuljeforhandlingerne.

“Jeg er helt enig i, at forebyggelse er vigtigt. Jeg er bare ikke sikker på, at vi på Christiansborg er de bedste til at diktere regionerne, hvordan de skal bruge deres budgetter."

"Man har jo arbejdet med nogle øremærkede midler på forskellige områder inden for sygehusvæsenet, og der tror jeg altså ikke på, at hverken ordføreren eller jeg er de bedste til at vurdere. Det tror jeg altså, at man er i regionerne, hvor det er ens primære opgave at tage sig af det her område,” lød det således fra ordføreren.

 

Næste artikel Alternativet i U-vending: Ingen brugerbetaling på lægebesøg Alternativet i U-vending: Ingen brugerbetaling på lægebesøg
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.