Uddannelsesledere: Indfør turnusordning for sygeplejersker

DEBAT: For mange nyuddannede sygeplejersker bliver overrasket over det ansvar, de pludselig står med, når de starter i første job. Derfor bør man indføre turnusordning, skriver Randi Brinckmann og Daniel Schwartz Bojsen.

Randi Brinckmann og Daniel Schwartz Bojsen
Hhv. dekan for det sundhedsfaglige fakultet, Københavns Professionshøjskole og direktør på sundhedsområdet, professionshøjskolen Absalon

En ny undersøgelse fra VIA University College har netop vist, at 28 procent af de nyuddannede sygeplejersker tvivler på, at de arbejder som sygeplejerske om fem år.

Det er et foruroligende højt tal, som vi tager meget alvorligt som uddannelsessektor. Og det vidner om, at overgangen mellem uddannelse og det første job som sygeplejerske stadig er meget svær. 

For en nyuddannet sygeplejerske er altså ikke en færdiguddannet sygeplejerske. Sygeplejerskeuddannelsen har som generalistuddannelse svært ved at sikre et tilstrækkeligt højt færdighedsniveau på tværs af de mange faglige specialer.

Lad os inspirere af lægerne
Der kræves meget forskellige sygeplejefaglige færdigheder på eksempelvis en spædbarnsafdeling på et sygehus sammenlignet med en sygeplejerske på et plejecenter i en kommune. 

En løsning kan være at lade sig inspirere af sygeplejerskernes kolleger på hospitaler og sygehuse. Nemlig lægerne.

Begge faggrupper har et tæt samarbejde, men mens nyuddannede sygeplejerskerne må nøjes med kortere introforløb, så har lægeuddannelserne meget klare uddannelseselementer, som fortsætter lang tid efter, man er færdiguddannet på universitetet.

Turnus og uddannelseslægestillinger samt speciallægeuddannelsessystemet er netop baseret på, man fortsat har brug for uddannelse og læring efter, man har fået arbejde i praksis.

Har været ude i virkeligheden
Hermed ikke sagt at de nyuddannede læger kommer legende let igennem tilværelsen med høj faglighed i deres uddannelsesstillinger. De oplever – præcis lige som sygeplejerskerne – det stigende pres på sundhedsvæsenet. 

Men de har en tilknytning og faglig forankring i deres uddannelse, som vi gerne vil lade os inspirere af på sygeplejerskeuddannelsen. Vores faglige specialisering sætter nemlig også meget store krav til kompetencer og færdigheder på de forskellige specialområder inden for sygeplejen.

Når overgangen til arbejdsmarkedet diskuteres, tales der ofte om et ”praksischok”. Det dækker over, at man som nyuddannet bliver chokeret over virkeligheden på et hospital eller i en kommunal hjemmesygepleje.

Det vil være forkert at bruge betegnelsen praksischok om sygeplejerskeuddannelsen, da over 40 procent at studietiden foregår ude i praksis. De har altså oplevet patienter og svækkede borgere løbende gennem deres uddannelse.

Får chok over ansvaret 
Vores dimittender oplever nok nærmere et ”ansvarschok”. Som vi ser det, er den store forskel det ansvar, du får som nyuddannet sygeplejerske, hvor man mange steder forventes at kunne varetage alle funktioner på ganske kort tid. 

Vores oplevelse er, at det i høj grad er fornemmelsen af at have det fulde ansvar, som kan belaste nyuddannede og få dem til at tvivle på valget af profession. 

Den første aften eller nattevagt kan føles ubehagelig – særligt, da man ofte som helt nyuddannet forståeligt endnu ikke er helt tryg i forhold til kompetencer, og det at skulle træffe selvstændige beslutninger nu som ”rigtig” sygeplejerske.

Ubehagelige oplevelser og følelsen af utilstrækkelighed kan også skræmme en del nyuddannede sygeplejersker væk fra faget. Det er måske i virkeligheden det ”ansvarschok”, vi skal blive bedre til at løse.

Lokale initiativer er ikke nok
På Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskole Absalon har vi det seneste år søsat en del lokale initiativer, hvor vi samarbejder endnu tættere med praksis i løbet af selve sygeplejerskeuddannelsen.

I Frederikssund er der netop startet et projekt, hvor professionshøjskolen samarbejder med Nordsjællands Hospital om et såkaldt ”uddannelseshospital” for at gøre de sygeplejestuderende mere sikre i den kliniske praksis.

I Holbæk sikrer et tæt samarbejde mellem kommuner, hospital og professionshøjskolen, at praksiselementer fylder meget mere på uddannelsen. De sygeplejerskestuderende støttes i at finde relevante studiejobs i sundhedsvæsenet, og store dele af den teoretiske undervisning er rykket ud på selve sygehuset.

Region Hovedstaden har også et forløb målrettet dimittender, som de kalder ”Godt begyndt i sygeplejen”, som skal hjælpe nyuddannede sygeplejersker i gang med deres første job i forhold til træning og oplæring. Så der er skam lokale initiativer i gang, men det samlede billede peger på, at vi slet ikke er i mål.

Politikerne bør overveje turnus
Vi vil meget gerne i dialog med politikerne – både landsdækkende og lokalt – om at skabe en langsigtet løsning, der holder.

Regeringen har allerede bevilliget 46 millioner kroner på landsplan til at styrke teori- og praksiskoblingen på sygeplejerskeuddannelserne. Og tusind tak for det.

Vi er i fuld gang med at anvende midlerne til eksempelvis bedre simulationsudstyr og kompetenceudvikling af undervisere.

Men næste skridt bør være kraftigt at overveje en flerårig turnusordning for nyuddannede sygeplejersker, der sikrer, at vi passer på dem - og ikke skræmmer dem væk fra faget med et ”ansvarschok”.

Forrige artikel Organisationer: Sundhedsarbejdernes trivsel er afgørende for patientsikkerhed Organisationer: Sundhedsarbejdernes trivsel er afgørende for patientsikkerhed Næste artikel Institutleder og dekan: Det er tid til at få mental sundhed på pensum Institutleder og dekan: Det er tid til at få mental sundhed på pensum
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.