Uddannelsesamarbejde eksisterer

DEBAT: Potentialet for samarbejde på tværs af sundhedsuddannelser findes i dag, men strukturelle barrierer forhindrer udviklingen til gavn for f.eks. sundhedsvæsenet.

Af Randi Brinckmann Wiencke
Dekan for Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol

Egon Toft, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, skriver i et debatindlæg 28. november, at tværfaglighed er en central præmis for kompetenceudvikling af sundhedspersonale.

Han mener også, at samarbejdet skal ske allerede under uddannelsen, og han giver et eksempel på, at Aalborg
Universitet og University College Nordjylland samarbejder om at udvikle nye kandidatuddannelser inden for det
sundhedsfaglige område.

Det er positivt, at uddannelsesinstitutioner går sammen om at udvikle relevante kandidatuddannelser. Styrkelsen af de studerendes evne til tværprofessionelt samarbejde er et vigtigt element i forhold til at fremme deres parathed til arbejdsmarkedet, der har behov for, at personalet kan arbejde på tværs af faggrupper og organisationer.

Større ambitioner
Det gælder ikke kun på sundhedsuddannelsesområdet. Men jeg mener, at vi må have større ambitioner på området end udvikling af nye uddannelser. Det kunne være interessant, hvis vi på tværs af uddannelser og institutioner kunne samarbejde om at udvikle de eksisterende uddannelser, så de i endnu højere grad lever op til de forventninger, aftagerne måtte have også om tværprofessionelle kompetencer.

Det kunne også være interessant, hvis en sygeplejerskestuderende vælger et modul om akut kirurgi på medicinuddannelsen, fordi han eller hun vil styrke sine muligheder for at arbejde med akut kritisk syge.

Og man kunne udvikle fælles uddannelseselementer om eksempelvis hverdagsrehabilitering målrettet studerende fra uddannelser i sygepleje, ergoterapi, medicin og fysioterapi. Samme øvelse kunne man lave på andre områder, f.eks. kunne den pædagogstuderende vælge moduler på læreruddannelsen, hvis han eller hun ville arbejde i indskolingen.

Strukturelle barrierer

Men desværre eksisterer der i dag strukturelle barrierer for, at tværprofessionalismen kan grundfæstes som en
elementær del af de nuværende uddannelser. Helt konkret passer professionsbachelorernes modulopbygning dårligt sammen med universiteternes semesteropbygning.

Det besværliggør f.eks., at en sygeplejerskestuderende kan tage en del af sin uddannelse på medicinstudiet eller omvendt.

En idé kunne være at gøre det obligatorisk at placere 30 ECTS-point på samme tid i uddannelsessystemet, hvor adgangen til valgfag på tværs af uddannelser var enkel for de studerende.

Det kræver, at vi har fælles ambitioner på området om at udnytte de potentialer for tværprofessionalitet, vi
allerede har i dag, i stedet for kun at fokusere på at gøre det igennem nye uddannelser.

Forrige artikel EU-patent: Det kan kun gå for langsomt EU-patent: Det kan kun gå for langsomt Næste artikel Telemedicin skal passe til hjem og rutiner Telemedicin skal passe til hjem og rutiner
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.