Trods coronakrise: Kommuner brugte tre milliarder mindre på velfærd end planlagt

Corona og en mild vinter ser ud til at have sparet kommunerne for store beløb.

Trods den uventede opgave med at håndtere coronakrisen, så kommer kommunerne ud af 2020 med et milliardoverskud på velfærdsbudgetterne.

Samlet set brugte kommunerne knap tre milliarder kroner mindre på serviceudgifter, end der var lagt op til med årets budgetter. Paradoksalt nok er udgifterne til blandt andet forebyggelse og genoptræning blevet mindre end forventet i et år, som var præget af en global pandemi.

Til gengæld har en stor reserve været med til at gøre det muligt at bruge flere penge til både ældre samt udsatte børn og voksne, end der var afsat med årets budget.

Det viser en opgørelse, Altinget har lavet med afsæt i netop offentliggjort tal for kommunernes regnskab for 2020. Tallene er foreløbige, men forventes ikke at ændre sig meget frem til, at de endelige tal offentliggøres om en måneds tid.

Største mindreforbrug i flere år
Ser man på den store bundlinje, så brugte kommunerne samlet set 3,7 milliarder kroner mindre på de udgifter, som indgår i serviceramme. Det dækker alt fra velfærdsområderne og administration til snerydning.

Det samlede budget for 2020 lød her på 262,4 milliarder kroner, mens regnskabet endte på 258,75 milliarder kroner. Budgetlovens sanktionsmekanismer betyder, at det er en norm, at kommunerne bruger mindre, end de må. I rå tal er mindreforbriget i 2020 det største siden 2013.

KL har over for Altinget gjort opmærksom på, at der er sket en ikke uvæsentlig nedjustering af de forventninger til pris- og lønudviklingen, som lå til grund for budgettet for 2020. Tager man højde for dette, så ender forskellen mellem budget og regnskab i stedet på 2,7 milliarder kroner.

Det samlede tal dækker dog over forskellige tendenser på tværs af velfærdsområderne. For mens der er brugt færre penge på blandt andet børnepasning samt sundhed og forebyggelse, så er der lagt ekstra oven i budgetterne til ikke mindst udsatte børn, handicappede og ældre.

Børnepasning blev billigere

Starter man med de yngste først, så er der samlet set brugt godt 375 millioner kroner mindre på børnepasning. Det dækker over forskellige bevægelser på tværs af de medtagne konti, hvor der er bogført højere udgifter end budgetteret på den største post, som dækker daginstitutioner bredt, men et lavere forbrug på stort set alle andre områder.

Skoler og SFO koster mere end forventet

Mens forbruget er holdt nede for de allermindste børn, så ser det anderledes ud for dem i skolealderen. Her er der i løbet af året samlet set lagt omkring 585 millioner kroner oven i de budgetterede udgifter.

Den suverænt største post i regnskabet hedder ’folkeskoler’, og dækker over et forbrug på 36,6 milliarder kroner over for et budget på 36,7 milliarder kroner. Så her er der altså tale om et marginalt mindreforbrug.

Sondrer man mellem skole og undervisning på den ene side og fritidstilbud som sfo og fritidshjem på den anden, så er det sidstnævnte, som står for det største merforbrug. Selv om fritidstilbuddene ’kun’ koster omkring 4,5 milliarder kroner, så er der bogført udgifter for knap 350 millioner kroner mere end budgetteret.

De øvrige poster på skoleområdet dækker samlet udgifter for omkring 54 milliarder kroner, og her er merforbruget ’blot’ små 240 millioner kroner. Og alene specialundervisning tegner sig for et merforbrug på knap 200 millioner kroner.

Ekstrabevilling til udsatte børn og voksne med handicap

Som de foregående år, har det specialiserede socialområde heller ikke i 2020 kunnet holde sig inden for de budgetterede udgifter.

Mens der er afholdt udgifter for godt 335 millioner kroner mere end budgetteret til udsatte børn og unge, så er der i løbet af året overført knap en milliard kroner ekstra til udsatte og handicappede voksne.

For børnene og de unge, er det ikke mindst de forebyggende indsatser, der er brugte mere på end planlagt. På voksenområdet er det primært udgifter til ’botilbudslignende tilbud’, der har overskredet budgettet.

Opgørelsen medtager dog ikke kommunernes indtægter fra den centrale refusionsordning, som også er blevet højere end forudsat.

Med til historien hører dog, at kommunerne gennem de seneste år konsekvent har budgetteret med færre udgifter, end de faktisk har haft det foregående år på det specialiserede socialområde. Dermed har udgangspunktet for de kommunale budgetter været, at der skulle spares på området.

En mulig fortolkning af mønsteret kan også være, at det sker bevidst med henblik på at holde udgiftsstigningen på området i ave. Og at et forventet merforbrug i løbet af året dækkes ind ved at trække på budgettets centrale reserver.

En milliard mere til de ældre

Er der en enkelt post som for alvor har flyttet sig fra starten af 2020 til årets udgang, så er det udgifterne til hjemmesygeplejen på ældreområdet. Her er der i løbet af året brugt næste 800 millioner kroner mere end budgetteret, hvilket svarer til en samlet budgetoverskridelse på godt 15 procent.

Da der samtidig er brugt lidt ekstra på hjemmehjælp og forebyggelse, så ender forbruget på ældreområdet godt 1,1 milliarder kroner over, hvad kommunerne havde skrevet ind i deres budgetter.

Fysioterapeuter fik et roligt år, og sneploven blev i laden

Når KL selv forklare enten en samlet budgetoverskridelse eller et mindreforbrug, så spiller vejret ofte en rolle. Udgifterne til snerydning kan nemlig svinge ganske meget mellem årene. Og den milde vinter i 2020 kan være med til at forklare, at kun halvdelen af budgettets 900 millioner kroner til ’vintertjeneste’ blev brugt.

Lidt mere overraskende kan det være, at der i et år, som har været totalt domineret af en global pandemi, så er blevet brugt mindre på udgifter til sundhedsydelser og forebyggelse. Kigger man lidt ned i tallene, vil man blandt andet se, at der har været lidt mindre travlt hos fysioterapeuterne, hvilket kan være direkte koblet til nedlukningen.

Hvor har kommunerne ellers sparet?

Samlet set tegner der sig et billede af, at kommunerne trods årets store mindreforbrug ikke har brugt væsentlig mindre på de centrale velfærdsområder end budgetteret. Tværtimod gælder det modsatte på flere af de udgiftstunge områder.

En del af forklaringen på det er, at kommunerne i 2020 har valgt at afsætte en særlig stor reserve, som ikke på forhånd er målrettet bestemte områder. De generelle reserver lød i 2020 på omkring 1,9 milliarder kroner, hvilket er væsentligt mere end den normale halve procent af serviceudgifterne, som svarer til godt 1,2 milliarder kroner.

Dermed har der været ekstra mange penge, som har kunnet fordeles på de forskellige områder i løbet af året.

Herudover er der også brugt omkring 350 millioner kroner mindre på kontoen ’fælles formål (faste ejendomme)' og en lille kvart milliard mindre på ’administrationsbygninger’. Oven i det kommer ’Løn- og barselspuljer’, der i budgettet fylder godt 1,3 milliarder kroner på en central administrativ konto, men 0 kroner i regnskabet. En del af det budgetterede beløb er dog formentlig bogført på andre udgiftsområder.

kim@altinget.dk