Tidligere gymnasieelev: Alkoholfrie gymnasiefester ændrer ikke unges drukkultur

Rosborg Gymnasium valgte at gøre deres introfest alkoholfri, og eleverne reagerede ved ikke at dukke op. Og når festen så i stedet rykker hjem til folk, mister man det fælles omdrejningspunkt på gymnasiet, hvor alle kan mødes, skriver tidligere gymnasieelev og europaparlamentskandidat Magnus Ul Flensborg. 

Af Magnus Ul Flensborg
Europaparlamentskandidat for SF og SF Ungdom

Jeg ringede på dørklokken, mens musikken spillede ud ad et åbent vindue.

Sekunderne føltes som minutter, da jeg stod der, 15-år gammel med en sixpack i en føtexpose, og en klump i halsen, mens jeg ventede på at døren åbnede. Jeg havde aldrig rigtigt prøvet det her før.

En forfest. Og jeg var nervøs. 

Jeg havde aldrig drukket mig fuld før, og hvis der var en ting jeg havde hørt om gymnasiefester, så var det, at det ikke var et spørgsmål om man blev det, men hvor hurtigt man blev det.

Hvad gjorde man? Jeg havde ingen idé. Men døren åbnede, før jeg kunne nå at tænke videre over det, og pludselig havde jeg været til min første forfest og gymnasiefest.

{{toplink}}

Mit første møde med fester, og alt hvad dertil følger, var gået rigtigt godt, og jeg hilste de næste tre år velkommen. 

Festen rykker altid et andet sted hen

Rundt omkring i landet har 1.g´ere været til introfest, og for en del af dem var det deres første rigtige møde med fester, ligesom det var for mig. Og festerne har været genstand for debat de sidste par år.

Alkohol, og dens skyggesider fylder meget, og den danske ungdom er stadigvæk europamestre i druk.

Mit gamle gymnasium, Rosborg, har lige afholdt deres introfest. De valgte at gøre deres alkoholfri, og eleverne reagerede prompte. Ved ikke at dukke op. 

Hvis ens mål er at gøre op med en ungdomskultur, der mange steder er uadskillelig fra alkoholindtag, så virker halvtomme dansegulve måske ikke som det værste i verden.

Man undgår bræk på gulvtæppet, og elever der skal sendes hjem, fordi de har blackoutet, men det gør ikke op med det problem, man ønsker at løse. 

For festen rykker altid et andet sted hen. Når den rykker hjem til folk, og vodkaflasken kommer op på bordet til et spil vandfald, så bliver der drukket mere end til gymnasiefesten, hvor der primært blev langet øl over disken i baren.

Når festen rykker hjem til folk, er der ingen lærere på en ædruvagt, der kan køre bil hvis man er kommet galt afsted. Når festen rykker hjem til folk, så mister man det fælles omdrejningspunkt på gymnasiet, hvor alle kan mødes – og flere vil blive efterladt uden for fællesskabet.

Min introduktion til en del af det at være ung, havde foregået indenfor langt mindre trygge rammer, og var nok ikke gået lige så godt.

Som tidligere Rosborger så kan jeg godt forstå, at gymnasiet ønsker en sundere alkoholkultur. Sådan en kultur tror jeg også godt, vi kan skabe.

Men det er ikke en kulturændring, de skal beslutte for os unge. Det bør være en, vi skaber sammen.

{{toplink}}

Forrige artikel Sundhedsdekaner: Tre grunde til, at vi bør tænke universiteterne ind i fremtidens speciallægeuddannelse Sundhedsdekaner: Tre grunde til, at vi bør tænke universiteterne ind i fremtidens speciallægeuddannelse Næste artikel Sundhedsaktører: Privatpraktiserende psykiatere kan mindske uligheden i sundhed Sundhedsaktører: Privatpraktiserende psykiatere kan mindske uligheden i sundhed
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.