Thorkild Simonsen er død

Aarhus' tidligere borgmester blev 96 år.

En af efterkrigstidens mest markante borgmestre og socialdemokrater er død. 

Thorkild Simonsen, der var borgmester i Aarhus i 15 år, er sovet stille ind, oplyser hans familie til TV 2. Han blev 96 år og vil blive bisat fra Aarhus Domkirke.

Den lokalpolitiske karriere blev efterfulgt af små tre år som indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering. Han blev hentet ind som en strammer, der skulle være styrke regeringen i takt med, at udlændingespørgsmålet op gennem 1990'erne kom til at fylde mere og mere. 

Med sin lokalpolitiske baggrund talte Thorkild Simonsen med stor troværdighed om emnet, selv om han generelt forsøgte at afdramatisere de politiske modsætninger.

Thorkild Simonsen var også et symbol på, hvordan social opstigen blev nemmere eller i hvert fald mere almindelig i efterkrigsårene. Selv var han ordblind og udlært maler, men han uddannede sig som lærer og nåede at blive skoleinspektør, inden den politiske karriere i byrådet i Aarhus blev en fuldtidsbeskæftigelse. 

Han sad i byrådet fra 1966 til 1997. I en årrække var han også en markant formand for Kommunernes Landsforening, KL. 

 {{toplink}}

Forrige artikel Nationalbankdirektør Lars Rohde går på pension - spil i gang Næste artikel Regionshospitalet Randers finder ny afdelingschef
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.