Tandplejer til Sundhedsstyrelsen: Billigere behandling løser ikke uligheden

Af Elisabeth Gregersen
Formand, Danske Tandplejere

Sundhedsstyrelsen udgav for nylig to rapporter, som henholdsvis beskriver omfanget af ulighed samt løsningsforslag. Rapporterne har været længe ventet. Nu skulle vi se, hvad status er, og hvordan vi kommer videre.

Det var ikke ligefrem opmuntrende læsning. Heller ikke for os, der arbejder med tandsundhed.

I korte træk konkluderer den ene rapport, at ulighed i tandsundhed er høj, og at den hænger sammen med uddannelse. Jo højere uddannelse, jo bedre tandsundhed.

Billigere behandling er ikke løsningen
Den anden rapport fremlægger et enkelt løsningsforslag: Lavere priser for behandling.

Dermed er der ikke et ord om mulighederne i det nære, sammenhængende sundhedsvæsen og det opsøgende og forebyggende arbejde, i den rapport, der skulle pege på løsninger.

Som repræsentant for tandplejerne, der hver evig eneste dag ser forskellen på god og dårlig tandsundhed, er det temmelig chokerende.

Den gode tandsundhed er jo et resultat af livslang forebyggelse – den daglige tandbørstning og bevidstheden om, hvad man drikker og spiser.

Derfor kan behandling aldrig blive den eneste løsning til mere lighed i tandsundhed. De, der har en ringe tandsundhed, skal selvfølgelig behandles, og her er lavere brugerbetaling et godt og relevant redskab.

Men det er kun én af de mange løsninger, der skal til, hvis vi for alvor vil skabe lighed i tandsundhed.

Start i mødregrupperne
Det er for eksempel helt afgørende, at de børn og unge, som er i risiko for at blive ramt af dårlig tandsundhed, skal støttes for at opnå de gode vaner og den egenomsorg, der kan sikre deres tandsundhed – også som voksne.

Den kommunale tandpleje er et oplagt sted at starte. Erfaringen viser, at en tidlig indsats med opsøgende besøg af tandplejere i mødregrupper og i skoleklasser, hvor fokus er på forebyggende tandpleje, sund kost og gode tandbørstevaner ruster børn og familier til egen omsorg og -indsats i hjemmet.

Mulighederne er mange: Når nybagte forældre og barnet udskrives fra hospitalet, bør tandplejere indgå i udskrivningsteamet sammen med jordemødre og sundhedsplejersker, så forældrene er klar over, hvordan gummer og den første tand skal håndteres.

Når mødregrupper samles, bør tandplejere følge med sundhedsplejersken, så råd om mælketænder, kost, drikke og familiens sundhed som helhed kan vendes i trygge rammer.

Når børnene indkaldes til første tandeftersyn, bør der sikres, at tandplejere varetager eftersynet, så råd og vejledning om korrekt tandpleje og tandbørstning tilpasses familiens daglige liv og kan mestres af forældre sammen med barnet.

Tandpleje på skoleskemaet
I folkeskolen bør tandplejere undervise i klasserne, så børn introduceres til en dag selv at kunne tage vare på egne tænder.

Der er ingen, der får sundere tænder af blot at komme hvert hele eller halve år til kontrol på en tandklinik. Det kan være en fin hjælp, men der, hvor det virkelig rykker, det er hjemme ved vasken foran spejlet, hvor vi alle morgen og aften skal sørge for at få børstet tænderne helt rene.

Lighed i sundhed handler selvfølgelig også om, at der tages tilstrækkelig hånd om hospitalsindlagte, kronisk syge, ældre, psykiatriske patienter og mennesker med funktionsnedsættelser. Også her bør tandplejeres deltagelse i tværfaglige, opsøgende og forebyggende indsats være meget mere i fokus.

Det er de gode vaner, der giver god tandsundhed – en fornuftig kost og grundig tandbørstning morgen og aften.

Vi skal yde den indsats og stille det hold, der skal til, for at alle mennesker får en chance for at udvikle de gode vaner og kan tage vare på deres egen omsorg.

debat@altinget.dk