Tandlæger: Tandplejere skal ikke have monopol på behandling

Af Birgitte Sindrup
Formand for Ansatte Tandlægers Organisation

Elisabeth Gregersen synes i sit indlæg i Altinget at glemme, at det kommunale tandplejetilbud er opbygget som et sundhedsfremmende, forebyggende, og om nødvendigt behandlende, tandplejetilbud.

Opbygningen af dette system er påbegyndt og udviklet af de kommunalt ansatte tandlæger, langt før tandplejeruddannelsen var opfundet.

Kritikken rammer helt forbi
Tandplejeruddannelsen blev udviklet for at bidrage til at løse de sundhedsfremmende- og forebyggende opgaver. Tandplejerne er en vigtig del af tandplejeteamet, men tandplejerne har ikke monopol på de sundhedsfremmende- og forebyggende opgaver.

Når Elisabeth Gregersen anklager mig og de øvrige ledere af de kommunale tandplejere for ikke at have blik for udviklingen i tandsundheden og tilpasninger af teamsammensætningen i den kommunale tandpleje, så må vi melde hus forbi.  

Den kommunale tandpleje ledes efter LEON-princippet. Det vil sige, at opgaverne løses på Laveste Effektive OmkostningsNiveau.

Eller sagt på en anden måde, så løses opgaverne af den faggruppe i teamet, der billigst løser opgaven på det kvalitetsniveau, som er fastlagt.

En del af de sundhedsfremmende- og forebyggende opgaver, som Elisabeth Gregersen gerne vil have monopol på for sin medlemsgruppe af tandplejere, løses i den kommunale tandpleje af teamenes velkvalificerede klinikassistenter.

Naturligvis efter behørig delegation, hvor den enkelte klinikassistents kvalifikationer vurderes, og den faglige kvalitet i opgaveløsningen overvåges, som er forudsætningerne for delegation.

Gearet til fremtidens tandpleje
En forudsætning for teamtandpleje er, at der sker en klinikcentralisering, så der er et tilstrækkeligt patientunderlag til hver klinik.

En sådan klinikcentralisering har været i gang gennem en længere periode i den kommunale tandpleje. Strukturreformen satte skub i processen, og langt de fleste kommuner er nået rigtig langt.

I perioden siden strukturreformen er der nedlagt tandlægestillinger svarende til cirka 150 tandlægeårsværk i den kommunale tandpleje, og der er samtidig oprettet nye tandplejerstillinger svarende til cirka 90 årsværk.

Så jeg og mine overtandlægekolleger kigger bestemt over brillen for at etablere tandplejeteam, der kan løse de tandplejemæssige udfordringer nu og i fremtiden, så vi fortsat kan skabe en bedre tandpleje og grundlaget for livslang tandsundhed for alle, der har været gennem den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Det er ikke de kommunalt ansatte tandlæger, der hænger fast i, hvordan det var engang.

Det er snarere formanden for tandplejerne, der ønsker monopol på sundhedsfremme og -forebyggelse, og ikke er indstillet på den opgaveglidning, som er et resultat af delegation efter LEON-princippet.

Huller i tænderne og huller i sundheden
Det sundhedsfremmende- og forebyggende arbejde i tandplejen skal naturligvis fortsættes for de mange, der i løbet af tiden i børne- og ungdomstandplejen lærer at mestre og opretholde en god mundhygiejne, og en god tandsundhed. Der er imidlertid en gruppe børn og unge, hvor tandpleje blot er en blandt flere problemstillinger i en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd.

I fremtiden skal tilgangen til denne gruppe gøres tværfaglig og bredere. Tandpleje kan ikke ses isoleret, men tandplejeteamet må sammen med andre fagpersoner i kommunen finde nye værktøjer og metoder til at skabe en varig og bedre sundhedsadfærd for disse børn og unge.

Sundhedsadfærd kan ej heller ses som en isoleret problemstilling, men skal ses i sammenhæng med de sociale- og uddannelsesmæssige udfordringer, disse børn ofte også har.

Der skal i fremtiden findes helhedsorienterede løsninger på de konstaterede udfordringer, så de kommunale fagpersoner sammen kan skabe et fundament for et godt liv for disse børn og unge og deres familier.

Så mere af den samme sundhedsfremmende- og forebyggende tandpleje for denne gruppe af børn og unge løser ikke udfordringerne.

debat@altinget.dk