Tandlæger: Alvorlig tandlægemangel kalder på akut handling

DEBAT: Antallet af tandlæger er faldet markant i over ti år, og i flere kommuner står man ofte uden tandlægedækning. Det vil tage mange år at rette op på, så der er brug for at handle hurtigst muligt på tandlægemanglen, skriver Rikke Svanterud Larsen.

Af Rikke Svanterud Larsen
Næstformand for Ansatte Tandlægers Organisation, overtandlæge, ATO’s repræsentant i Sundhedsstyrelsens prognoseudvalg.

Det er ikke kun læger, sygeplejersker og sosu'er, der mangler i sundhedssektoren. Der mangler i høj grad også tandlæger. Siden 2006 er der blevet cirka 1.000 færre erhvervsaktive tandlæger i Danmark, og faldet vil fortsætte i de kommende år. Det viser den seneste tandplejeprognose, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort. Det gjorde de tilsvarende prognoser i 2010 og i 2013 også.

Sundhedsstyrelsen har i de seneste ti år anbefalet Uddannelses- og Forskningsministeriet et meroptag af tandlægestuderende for at imødegå den voksende tandlægemangel. Disse anbefalinger er desværre endnu ikke imødekommet.

Markant fald i antallet af tandlæger
Antallet af studiepladser på tandlægestudiet fastlægges centralt af Uddannelses- og Forskningsministeren og anføres i de årlige finanslove. Ansatte Tandlægers Organisation har henvendt sig til stort set alle Uddannelses- og Forskningsministre startende med Charlotte Sahl-Madsen og sluttende med den nuværende minister Tommy Ahlers for at påpege nødvendigheden af at optage flere tandlægestuderende.

Praktiserende Tandlægers Organisation har deltaget i de seneste ministerhenvendelser, ligesom Tandlægeforeningen nu også har tilsluttet sig, så det er en enig tandlægebranche, der står bag kravet om et meroptag.

At der er mangel på arbejdskraft, viser Beskæftigelsesministeriets egne tal. Beskæftigelsesministeriets Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering konstaterer i den udarbejdede arbejdsmarkedsbalance (balancen mellem udbud og efterspørgsel i de otte områder, Danmark opdeles i), at der er omfattende mangel på tandlægearbejdskraft i alle de otte geografiske områder, landet er opdelt i, og at manglen har været konstateret gennem hele 2018.

Tandlægemanglen kan også udtrykkes ved det dramatiske fald i antallet af tandlæger per 100.000 indbyggere, der er sket siden 2006, og som vil fortsætte i årene fremover. 

Selv med et betragteligt meroptag på tandlægestudiet vil det tage mange år at rette op på, at der ikke er handlet tidligere.


Tandlægemangel har store konsekvenser
Man skal ikke langt væk fra uddannelsesbyerne Århus og København for at mærke konsekvenserne af tandlægemanglen. Der er kommunale tandplejer, der periodevist har været enten helt uden eller med mangelfuld tandlægedækning. I den private sektor kan man mange steder ikke følge med efterspørgslen og andre steder kan det være tæt på umuligt at få solgt sin klinik, hvis pension eller pludselig sygdom er aktuelt.

I flere syd- og sønderjyske kommuner har man mere eller mindre opgivet at rekruttere dansk uddannede tandlæger. Her søges tandlæger syd for grænsen. Og selvom de er dygtige, er der grænser for, hvor mange udenlandsk uddannede tandlæger der på hensigtsmæssig vis kan være på en arbejdsplads. Så vi kan bekræfte Beskæftigelsesministeriets konklusioner om, at der er mangel på tandlægearbejdskraft i hele landet.

Der er ikke længe til, at ansøgningerne om optag 2019 på de forskellige studieretninger skal afgøres. Det er derfor vigtigt, at uddannelses- og forskningsministeren allerede nu sikrer optaget til tandlægestudiet øget til mindst 210 studiepladser gældende fra studiestart september 2019 og fremefter.

Det handler mest af alt om at sikre borgernes sundhed.

Forrige artikel Sygeplejersker til Løkke: Arbejdet i det nære kræver nye kompetencer Sygeplejersker til Løkke: Arbejdet i det nære kræver nye kompetencer Næste artikel Forskerklummen: Der er et betydeligt uudnyttet arbejdskraftpotentiale hos ældre Forskerklummen: Der er et betydeligt uudnyttet arbejdskraftpotentiale hos ældre
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.