Tandlægeforeningen: Nye retningslinjer skal være fagligt funderede

DEBAT: Økonomiske hensyn skal ikke veje tungere end faglige, når det kommer til de nye nationale kliniske retningslinjer for tandplejen. Derfor bør de praktiserende tandlæger inddrages i Sundhedsstyrelsens nye arbejdsgruppe om retningslinjerne, mener Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.

Af Freddie Sloth-Lisbjerg
Formand for Tandlægeforeningen

Sundhedsstyrelsen har udtrykt tvivl om, hvorvidt farvekodningen af patienterne på landets tandklinikker i et grønt, et gult og et rødt farvespor virker efter hensigten. Styrelsen har nu bedt en arbejdsgruppe om at tilpasse og præcisere den retningslinje, hvor farvekodningen er en hjørnesten.

Men de alment praktiserende tandlægers erfaringer ønsker man tilsyneladende ikke at lytte til.

Ny arbejdsgruppe uden tandlæger
Forhistorien er, at Sundhedsstyrelsen i 2013 udgav en national klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen. Intervallerne skal ifølge retningslinjen fastlægges ud fra tandlægens vurdering – på baggrund af kliniske undersøgelser og røntgenoptagelser – af patientens aktuelle sygdomsniveau og af patientens risikofaktorer.

I april 2016 bad sundhedsminister Sophie Løhde Sundhedsstyrelsen om at tilpasse og præcisere retningslinjen. I Tandlægeforeningen har vi noteret os, at Sundhedsstyrelsen nu nedsætter en arbejdsgruppe af videnskabelige eksperter fra de odontologiske institutter ved universiteterne i København og Aarhus. Arbejdsgruppen kan suppleres ad hoc, såfremt der er behov for anden/bredere sundhedsfaglig rådgivning.

Regioner skal overholde overenskomst
Det undrer os i Tandlægeforeningen, at man endnu ikke har inddraget de tandlæger, der dagligt arbejder efter de nationale kliniske retningslinjer, hvis ønsket med arbejdsgruppen er at få nogle sundhedsmæssigt og klinisk veldokumenterede arbejdsbetingelser til at styre tandbehandlingen i Danmark.

Vores frygt er, at økonomiske hensyn i relation til regionernes udgifter til patienternes tilskud kommer til at have en uhensigtsmæssig indvirkning på de kliniske retningslinjer inden for tandplejen - en situation der vil kunne skabe tvivl om de kliniske retningslinjers faglige fundering.

Da Tandlægeforeningen og Danske Regioner i 2015 indgik en ny overenskomst, var den i høj grad baseret på de kliniske retningslinjer. Denne overenskomst har vi i Tandlægeforeningen fortsat tænkt os ubetinget at overholde og leve op til. Vi forventer selvfølgelig af en ansvarlig modpart, at også Danske Regioner gør det samme.

Forrige artikel Enhedslisten: Færre penge til handicap er i strid med konvention Enhedslisten: Færre penge til handicap er i strid med konvention Næste artikel Centerleder: Udnyt private ressourcer i sundhedssystemet Centerleder: Udnyt private ressourcer i sundhedssystemet
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.